Midt under skilsmissen: Realitybabe scorer ung fyr!
Realitybaben ligger i skilsmisse med manden, men hun er allerede kommet videre.
Tilbage i september kom det frem, at ‘Jersey Shore’-stjernen Jenni ‘JWoww’ Farley havde søgt om skilsmisse efter tre års ægteskab med sin mand, Roger Matthews. På daværende tidspunkt fremgik det af skilsmissebegæringen, at ægteskabet længe havde været dårligt, men Roger slog fast på sin Instagram, at han ville kæmpe for at vinde sin kone tilbage.
Siden fulgte noget af et drama mellem de to, og beskyldninger om blandt andet vold fløj mellem dem. De to ligger stadig i skilsmisse, men 'JWoww' er i den grad allerede kommet videre, selv om de to endnu ikke officielt er skilt.
LÆS OGSÅ: Dansk reality-babe skal skilles efter to år
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre 'De unge mødre' tale ud om voldelige forhold.
LÆS OGSÅ: Frederik taler ud om brud med Fie: Derfor slog jeg op
Hun har nemlig fundet sig en ny kæreste - og det er en noget yngre model. Det afslørede hun for nylig under optagelserne til podcastet 'It’s Happening with Snooki & Joey'. Det skriver The Ashbury Park Press, der dækkede optagelserne live.
Her fortalte den 33-årige 'Jersey Shore'-stjerne, at hun er blevet kærester med en 24-årige fyr, som seerne får lov til at se i den kommende sæson af 'Jersey Shore: Family Vacation'. Hun ville dog ikke sige meget andet end hans alder.
- '24' er 24. Vi filmer 'Jersey Shore' lige nu, og vi har givet ham kælenavnet '24', siger 'JWoww' ifølge mediet.
SE BILLEDERNE: Så vildt bor hun: ‘Jersey Shore’-stjerne sælger millionvilla
"Jeg er kommet videre"
Jenni ville ikke fortælle meget om skilsmissen og bruddet med 43-årige Roger Matthews. Men hun fortalta, at hun forsøger at lægge det hele bag sig.
- Jeg ville ønske, at det var afsluttet, men det er det ikke. Så jeg besluttede mig bare for at komme videre - og jeg er kommet videre med en 24-årig. Livet er en rutsjebane, men det handler om at nyde det. Jeg får det bedste ud af mit liv lige nu, sagde hun ifølge mediet.
The Ashbury Park Press skriver, at 'Jersey Shore'-stjernens afsløring fik publikummet til at bryde ud i jubel. Og det blev ikke mindre, da Snooki fulgte op på nyheden.
- Han er i øvrigt virkelig flot. Jenny har gennemgået en masse, men jeg har aldrig set hende mere glad og mere sig selv, end hun er lige i øjeblikket, lød det fra veninden.
Det vides ikke, hvornår den nye sæson af 'Jersey Shore: Family Vacation' kommer, men sikkert er det altså, at du kan følge med i en spirende romance.
LÆS OGSÅ: Kendt reality-babe anklagede sin mand for vold: Nu svarer han igen