Lykkelig hjemkomst: ‘Over Atlanten’-deltagerne modtages i Københavns Lufthavn
I 25 dage har de været væk fra venner og familie, men i går blev de genforenet i Københavns Lufthavn.
Lars Løkke Rasmussen, Johannes Nymark, Sarah Bro, Umut Sakarya, Felix Smith og Ditte Julie Jensen satte den 26. november kursen mod Caribien.
Efter 21 dage til søs gik deltagerne i land på øen Aruba i Caribien, og i går den 21. december landede de så i Københavns Lufthavn, hvor de blev modtaget af venner og familie.
LÆS OGSÅ: Umuts mad i 'Over Atlanten' har givet deltagerne sul på kroppen
Ditte Julie havde tydeligt savnet sine to børn Karla på 7 og Albert på 4 år.
- Jeg er hel igen, skrev Ditte Julie på Instagram til et billede af hende og børnene, efter de havde taget imod hende i lufthavnen.
LÆS OGSÅ: Ditte Julie efter ‘Over Atlanten’: Aldrig har jeg været så udfordret
Flere af deltagerne har givet udtryk for, at det har været en fantastisk oplevelse at optage 3. sæson af 'Over Atlanten'.
- Det er stadig meget svært for mig at finde de helt rigtige ord for denne oplevelse. Jeg ved, at jeg fik alt det ud af den, som jeg håbede på inden afrejse. Aldrig har jeg været så udfordret - jeg har lært så meget om mig selv. Jeg er DYBT taknemmelig for at have fået denne oplevelse/rejse sammen med de mennesker, som var ombord, skriver Ditte Julie blandt andet på Instagram.
LÆS OGSÅ: Janni Ree helt ude af den: Frygter, vi ikke kan rejse hjem
Umut er meget enig.
- Det har været en fantastisk rejse med fantastiske mennesker ombord. Ikke mindst rejsen i egne tanker har været fantastisk! At se verden og have tid og plads til at tænke over livet har været tiltrængt. Jeg er evig taknemlig for at have fået lov til at være med på sådan en fed tur, skriver Umut på Instagram.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Ung mor i vildt vægttab
Du kan se 'Over Atlanten' på Kanal 5 og Dplay til foråret 2021.
Se alle billederne fra hjemkomsten øverst i galleriet.
LÆS OGSÅ: LISTE: De mest sete danske tv-serier i 2020