Janni Ree helt ude af den: Frygter, vi ikke kan rejse hjem - Her & Nu

Janni Ree helt ude af den: Frygter, vi ikke kan rejse hjem

Baben fra ‘Forsidefruer’ har vilde planer for nytåret. Men lige nu er hun ikke helt sikker på, om det er det hele værd.

Af Caroline Grønne Wigdal - 22. december 2020 kl. 08:55

Janni og Karsten Ree skal tilbringe julen på Sjællands Odde hos Jannis mor, hvor de kun bliver fire personer, men for nytåret har de helt andre og store planer. Parret skal nemlig springe ind i 2021, mens de befinder sig i Afrikas 30 grader og har udsigt til hvide sandstrande.

Men i disse tider med en verdensomspændende coronavirus skal man jo ikke glæde sig for tidligt. Især ikke, når det gælder rejser.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Det skete efter ‘Vild med dans’-finalen

Og derfor har baben fra ‘Forsidefruer’ ikke helt let ved at nyde tanken om det eventyr, der venter om ganske få dage.

– Jeg er både nervøs for, om vi kan komme afsted, men jeg faktisk endnu mere nervøs for, om vi kan komme hjem igen. For hvis vi ikke kommer afsted, så er det jo bare det. Men at sidde i Nairobi og ikke kunne komme hjem, det ville jeg være ked af, fortæller Janni til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: LISTE: De har vundet ‘Vild med dans’

Hun har allerede flere aftaler i kalenderen for 2021, men det er nu ikke de planer, hun bekymrer sig om.

– Jeg tænker på mine børn og børnebørn og mine hunde. Jeg har jo en lille hundehvalp. Det vil være frygteligt ikke at komme hjem til dem. Jeg synes snart ikke, det er det værd.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-stjerne: Det er virkelig trist

Det er planen, at Janni og Karsten skal rejse til Afrika på søndag den 27. december. De skal være sammen med nogle venner, der bor der, og de skal holde nytår i Bombasa. Returbilletten til Danmark har afgang den 4. januar 2021.

– Lige nu er der ikke noget med, at vi ikke kan rejse til og fra Afrika. Men vi holder selvfølgelig øje på nettet. Man ved jo ikke, om de lige pludselig ikke vil have danskere til Kenya, siger Janni.

LÆS OGSÅ: Nukâka & Silas: En katastrofe, hvis vi vandt!