Umuts mad i ‘Over Atlanten’ har givet deltagerne sul på kroppen

Deltagerne fra ‘Over Atlanten’ sæson 3 er netop kommet i land, og nu kan de snart komme hjem og fejre jul.

Af Rikke Lynge - 18. december 2020 kl. 8:53

Lars Løkke, Umut Sakarya, Ditte Julie Jensen, Sarah Bro, Felix Smith og Johannes Nymark er de seks sejlere i 3. sæson af ‘Over Atlanten’. De seks kendte danskere stævnede ud fra Lanzarote den 26. november og har i går den 17. december nået deres slutdestination øen Aruba i Caribien.

Umut Sakarya, der er kendt som ‘Flæskekongen’, har stået for madlavningen under turen, hvilket ifølge ham selv er gået ganske godt, da han viste sig at være søstærk.

LÆS OGSÅ: Lars Løkke fortryder: Sagde nej til rolle i ‘Klovn the Final’

– Jeg har på intet tidspunkter haft kvalme eller andet. Så jeg har kokkereret alt fra bøfsandwich med brun sovs til frikadeller og schnitzler på turen, med andre ord blev der ikke sparet på smør og fløde. Det resulterede selvfølgelig i, at nogen for første gang har taget på, imens de har sejlet over Atlanterhavet, fortæller Umut i et opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt i chok over Løkkes deltagelse i ‘Over Atlanten’: Selv takkede hun nej

Umut glæder sig til at se programmet til foråret, og det virker til, at de seks deltagere har nydt hinandens selskab de 21 dage til søs.

– Det har været en fantastisk rejse med fantastiske mennesker ombord. Ikke mindst rejsen i egne tanker har været fantastisk! At se verden og have tid og plads til at tænke over livet har været tiltrængt. Jeg er evig taknemlig for at have fået lov til at være med på sådan en fed tur, skriver Umut, der lover et program med masser hygge, sjov og ballade og en masse røverhistorier.

LÆS OGSÅ: Ifølge Umut: Dette ‘Vild med dans’-par bliver kærester

Se det fantastiske billede af Umut og Lars Løkke fra turen herunder:

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Umut Sakarya (@umutsakarya)

Læs mere om