Dronningens store rejse: Gensyn med Færøerne og Grønland
Da dronning Margrethe ankommer til Færøerne på sit 15. besøg, er det starten på en rejse rundt i rigsfællesskabet, som hun har glædet sig til i flere år.
I løbet af de næste tre uger skal dronning Margrethe besøge både Færøerne og Grønland på et lang og strabadserende, men uden tvivl også smukt og minderigt, togt med kongeskibet Dannebrog.
- Jeg er helt forgabt i Færøerne. Det har jeg været fra første færd, sagde dronningen tidligere på året i programmet 'Kongehuset på Færøerne', hvor hun fortalte om sin kærlighed til de grønne øer, der også er en evig inspiration til hendes malerier.
LÆS OGSÅ: Alexandras skønne dag: Overrasket af kæresten
Også Grønland har hun følt sig tæt forbundet til hele livet.
- Jeg kan huske, hvor spændende det var at sejle gennem Søndre Strømfjord. Det var pragtfuldt. Jeg kan huske farverne, fjeldenes formationer. Det er jo så skønt, har hun fortalte den grønlandske avis Sermitsiaq om sit første besøg som 20-årig i 1960.
LÆS OGSÅ: Nu griber Kronprinsparret ind: Beskytter Isabella
Her var den unge prinsesse Margrethe i Julianehåb vidne til en skelsættende oplevelse. Kongelige Grønlandsk Handelsskib, Hans Hedtoft, var året inden forlist efter at have ramt et isbjerg.
Skibet var forsvundet med alle 95 ombordværende.
- Man havde netop fundet redningskransen fra Hans Hedtoft. Kransen blev afsløret i kirken. Det gjorde et voldsomt indtryk på mig. Jeg husker, hvordan min far og hans søofficer-venner havde talt meget om Hans Hedtoft. De syntes, det var meget voveligt at sejle med skib til Grønland om vinteren. De rystede på hovedet over det, sagde hun i avisinterviewet.
Dronningen, der indledte årets sejlsæson med en tur til Middelfart i juni i forbindelse med markeringen af genforeningsjubilæet, afslutter sæsonen i august med et sensommertogt. Majestæten ankommer med Dannebrog til Hanstholm den 30. august, Esbjerg den 31. august og Fanø den 1. september.
LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe nyder ferien i Gråsten: Tiltrængt sommer
LÆS OGSÅ: Joachims nødråb til Frederik: Frygter for Isabella