Alexandras skønne dag: Overrasket af kæresten

Techmillionæren sørgede for, at Alexandra blev fejret på sin 57-års fødselsdag.

Som for mange andre danskere har nedlukningen ikke været rar for grevinde Alexandra, men nu smiler hun igen. Ikke mindst fordi hun endelig kan være sammen med sin nye kæreste, Nicolai Peitersen, 51.

Techmillionæren er ved at flytte hjem efter mange år i Kina, og sammen med prins Felix og prins Nikolai fejrede han Alexandras 57-års fødselsdag i onsdags.

Det fortalte hun fredag ved åbningen af Bang & Olufsens nye butik i Odense.

LÆS OGSÅ: Kendispar venter barn

Kæresten Nicolai Peitersen er ved at flytte til Danmark fra Kina med sin virksomhedWikifactory (Foto: Mathias Vold/Ritzau Scanpix)
Kæresten Nicolai Peitersen er ved at flytte til Danmark fra Kina med sin virksomhedWikifactory (Foto: Mathias Vold/Ritzau Scanpix)

- Jeg syntes selv, der var sket nok, og rigeligt at se til, men min kæreste og mine sønner syntes, jeg skulle fejres. Så vi trak stikket den ene dag, sagde Alexandra til Billed-Bladet ved det velbesøgte arrangement.

For opmærksomhed havde der været lige rigeligt af, siden nyheden om hendes ansigts- løftning ramte forsiderne, da prins Felix blev student ugen forinden.

LÆS OGSÅ: CHOK: Finaleugen tager en uventet drejning

Stor opmærksomhed

Selv havde hun et lille håb om, at interessen for hende ville dale, efter hun for snart et år siden holdt op med at modtage årpenge.

- Nogle gange undervurderer jeg måske den interesse, der er, men jeg vælger at se det positivt. Jeg er et godt sted i mit liv, og jeg er glad. Ja, jeg er lykkelig. Der sker mange nye ting, og man skal jo ikke gå i stå, forklarede Alexandra smilende til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen tilbage i Danmark med nyfødt søn

Ved operationerne, som hun kalder et mini-ansigtsløft, har hun fået strammet huden ved halsen og øjnene. Hun skammer sig ikke, og havde ikke tid eller lyst til at gå i skjul efter indgrebet.

- Jeg tænker, at man skal have lov til at gøre, hvad man har lyst til. Og hvis jeg kan være med til at bryde et tabu, er det rigtig godt. Jeg tror, at vi er mange, som, når vi når lidt oppe i alderen, gerne vil holde os friske. Hvis der er lidt hjælp, man kan få, er det jo op til en selv at gøre det, synes jeg. Jeg har ikke lyst eller tid til at gemme mig væk i seks uger eller to måneder, og det her er en del af mig, sagde hun til Ekstra Bladet ved åbningsreceptionen.

LÆS OGSÅ: CHOK! Lisbet Dahl sygemeldt

Helt alene

Jobbet som Bang & Olufsens direktør for kundeprogramer med fokus på VIP-segmentet betyder, at Alexandra skal rejse en del i Europa og asiatiske lande som Kina og Sydkorea. Hun glæder sig over, at det går godt for den snart 100 år gamle danske virksomhed.

- Vi har under nedlukningerne oplevet en meget stor efterspørgsel. I stedet for at tage ud og rejse har mange opgraderet hjemme med lyd og billede, og vi har næsten ikke kunnet følge med, siger Alexandra, der selv skal ud og købe sig en af de parabol-lignende A9-høj- talere til opholdsstuen i den nye lejlighed, hun snart flytter alene ind i.

LÆS OGSÅ: Andreas seje kamp: Døden bankede på

Kæresten flytter ikke med, og sønnen prins Felix på 18 år skal i militæret. Selvom hun er ked af, at han flyver fra reden, så er hun også glad.

- Den største cadeau for en som forælder er, at de langsomt, men kærligt, slipper. Men aldrig helt, understreger grevinde Alexandra.

LÆS OGSÅ: Sandheden om nyt ansigt: Alex opereret for formue