Store ændringer i ny sæson 'Flokken'
Intet er som det plejer.
Hvis du har set frem til anden sæson af TV 2-programmet 'Flokken', kan du godt allerede nu indstille dig på, at tingene ikke kommer til at foregå helt, som vi blev vant til i første sæson.
LÆS OGSÅ: STORT TWIST: Her er deltagerne i 'Love is blind' sæson 7
Hverken starten, rejsen eller slutningen er, som det plejer, og helt nye dilemmaer melder sig på banen. Det afslører TV 2 i en pressemeddelelse.
Mens deltagerne sidste år blev placeret i de bulgarske bjerge alene og skulle finde hinanden, så er alle 12 deltagere samlet fra start.
Men siden deltagerne nu ikke skal lede efter hinanden, så skal de lede efter noget andet i stedet. Hvor de i første sæson alle var udstyret med en cylinder indeholdende et ukendt beløb fra den samlede pengepræmie på en million kroner, så slipper deltagerne ikke så let denne gang.
De skal nemlig sammen forsøge at finde 12 cylindere, som hver indeholder et beløb mellem én krone og 400.000 kroner. De skal samtidig beslutte, hvem der skal lede efter cylinderne, hvem der skal bære dem til evakueringspunktet, og hvem der skal bære hvilke beløb. Kun de deltagere, der bærer en cylinder, kan fortsætte rejsen.
LÆS OGSÅ: Ulykkelige Philine: Jeg er skuffet og ked af det
Når deltagerne når til vejs ende efter 16 dages overlevelse i naturen, så skal de ikke blot dele pengene som i første sæson. De bliver mødt med et dilemma, som er ganske gammelkendt i realityprogrammer: Vil de dele de penge, de bærer rundt på, med resten af flokken, eller vil de beholde pengene selv?
TV 2-redaktør Anders Fuchs sætter ord på den markant anderledes finale.
- I sidste ende sætter vi det hele på spidsen ved at bede deltagerne om at vælge mellem individet og fællesskabet, når de skal beslutte, om de vil dele pengene med de andre eller beholde dem selv. Det må jo siges at være den evige debat, der foregår på alle planer i vores samfund: Hvem yder mest? Og skal dem, der knokler mest, have mere end andre, eller skal alle have lige meget? Den debat gør anden sæson af 'Flokken' til et relevant men også underholdende realityprogram, siger Anders Fuchs.
LÆS OGSÅ: Efter gensyn: Paradiso lagt for had
Sæson to af 'Flokken' har premiere den 3. oktober TV 2 og TV 2 Play.
Du kan se traileren øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Christiane trækker stikket