Superseje Anika Troniers svage punkt: Svært at bede om hjælp
Selvom Anika, der er aktuel i "Slædepatruljen" på DR, både er stærk psykisk og fysisk, så kan hun godt blive bange.
Der har aldrig været kvinder i Slædepatruljen Sirius i Grønland, og det dogme prøver Anika Tronier at skubbe til i DR-serien ”Slædepatruljen”, hvor hun vil bevise, at kvinder er lige så kompetente som mænd.
Anika har som politibetjent fanget illegale flygtninge på gaderne i København, været udsendt som soldat i Afghanistan og har trænet soldater i at overleve gidselsituationer. Havde det ikke været for de tre døtre på 11, ni og fem år, som hun har med manden, Thomas, så havde Anika selv meldt sig til Sirius.
– Mine børn er jo i skolealderen, og hvis jeg er væk i tre uger, så er det virkelig lang tid for dem. Men også for mig. Hvis jeg ikke havde børn, så ville jeg prøve kræfter i Grønland, fortæller Anika Tronier, 41, som i dag arbejder som mentaltræner og foredragsholder.
LÆS OGSÅ: Familien har besluttet sig: Her siger de farvel til Ulf Pilgaard
Artiklen fortsætter under billederne...
Selvom Anika er stærk både psykisk og fysisk, så kan hun godt blive bange.
– Jeg tror bare, at jeg har stået i så vilde situationer, at jeg er enormt god til at håndtere min frygt. Så er der blødere ting, jeg stadig skal øve mig i. Blandt andet mine sårbare sider, som er formet af min bagage. Det er jo også en styrke at turde vise sine bløde sider, siger Anika, som stadig øver sig i at bede om hjælp.
– Det, at bede om hjælp, er jo den største tillidserklæring til et andet menneske. Jeg er meget bevidst om det, for så går min krop i alarm ”Nu er jeg i fare, jeg kan blive afvist, så er jeg ikke værd at elske”. Det er en tankerække, som jeg og alle mennesker går ned ad, og det er helt naturligt og meget menneskeligt.
LÆS OGSÅ: Jackie Navarro: Det arbejder jeg med nu
Anika boede den første tid af sit liv i USA med sin tyske mor og danske far og startede sin skolegang i Norge, da forældrene fik job nordpå. Den bagage og de udfordringer, hun har haft med i sin mentale rygsæk fra barndommen, havde hun også med på optagelserne i Grønland.
– Nu forstår jeg, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør, når jeg får en mental mavepuster og nogen kalder mig en idiot. Jeg føler ikke, at jeg skal bevise noget, men tænker over, hvordan jeg kan være så autentisk som muligt. Hvordan kan jeg være mig selv 100 procent hele tiden, mens jeg er sårbar, laver fejl og må bede om hjælp, samtidig med at jeg elsker helikoptere, at stå på et bjerg og løbe på ski 100 kilometer i torden.
Anikas svære skolegang i Norge grundet sit tyske ophav og dansk/norske sprogudfordringer har givet hende en mulighed for at hjælpe sine egne døtre i svære situationer.
– Den forståelse, jeg manglede dengang, og det jeg prøver at lære min piger, er, at alle dem, der ”slår” dig og er respektløse overfor dig, det har ikke noget med dig at gøre. Det ligger hos dem, fordi de er pressede eller udfordrede i sig selv eller derhjemme.
LÆS OGSÅ: Stopper fuldstændigt
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.