Kæmpe forvirring: Hvad hedder Sonny egentlig?

Sonny forstår godt, at forvirringen er stor.

Sonny Fredie Pedersen eller Sonny Fredie-Pedersen? Forvirringen om "Vild med dans"-dommerens efternavn er stor, for er det med eller uden bindestreg? 

I TV 2s pressemateriale for "Vild med dans" 2024 står der Fredie-Pedersen, på Wikipedia står der Fredie-Pedersen og i DR's programbeskrivelse af "Ingen slinger i valsen" står der Fredie-Pedersen. 

LÆS OGSÅ: Caroline Fleming dybt chokeret: Lægerne fjernede min nyfødte søn

Men det er alt sammen en misforståelse. 

- Det er uden bindestreg. Jeg ved ikke, hvor den bindestreg er kommet ind, fortæller Sonny til HER&NU og kommer med et bud på, hvor den måske kommer fra. 

- Jeg ved, at min far har brugt bindestreg og bruger bindestreg - det har han altid gjort. Så det kan være der, der ligger en forvirring. Jeg er så vant til, at folk gør det både med og uden, men jeg tror faktisk, at programmet ("Vild med dans" red.) i år har gjort det med bindestreg også, det skal jeg lige tjekke, griner Sonny. 

Sonnys far, Mickey, ejer danseskolen "Fredie-Pedersen" på Amager, og som navnet rigtig nok indikerer, så dyrker Mickey bindestregen, men måske det stammer længere tilbage, for danseskolen har han overtaget fra tidligere generationer. 

Se syvende afsnit af "Vild med dans" i aften kl. 20.00 på TV 2 eller TV 2 Play, hvor seerne inviteres til anden etape af "Tour de Dans".

LÆS OGSÅ: Joey Moe om nyfødt baby: Har skiftet mening om navnet