SE BILLEDERNE: Richard Ragnvalds (u)hyggelige halloween med familien
Richard Ragnvald nyder efteråret, hvor han har lidt tid mellem sine jobs og dermed mere tid hjemme hos Vibeke og barnebarnet, Jasmin.
Selvom Jasmin kun er seks år, så er hun ikke bange for hverken spøgelser eller edderkopper. I hvert fald ikke, hvis de er af plastik eller sidder på en chokolademuffin og kan spises.
Dansktopsangeren Richard Ragnvald og hustruen Vibeke nyder at have besøg af deres barnebarn. Da HER&NU kigger forbi i den gamle købmandsgård uden for Aarhus på en smuk efterårsdag i solskin, er (u)hyggen i fuld gang.
– Det er så dejligt at have Jasmin på ferie, og vi hygger os. Vi spiller "Sorteper" med farmor, og selvfølgelig skal vi have lidt godt at spise. Og så skal vi ud i haven og skære græskar ud til lygter, siger Richard Ragnvald, 77.
Vibeke og Jasmin har været på shopping og har købt et fint heksekostume til Jasmin, som hun stolt viser frem. En krum næse med vorte på er prikken over i'et.
– Hun er uhyggelig, men sød, siger Jasmin om heksen, mens hun fordeler den gule glasur fra sin muffin i hele ansigtet og griner.
Richard nyder efteråret, hvor han har lidt tid mellem sine jobs og dermed mere tid hjemme hos Vibeke og Jasmin. Lige om lidt nærmer julen sig, og så er kalenderen tæt pakket.
– Jeg har rigtig mange julekoncerter, og jeg glæder mig til at komme rundt i hele landet og sprede juleglæde. Vi hygger os til halloween, men julen er den hyggeligste årstid.
LÆS OGSÅ: Lukas Birch reagerer på Ulf Pilgaards død: Jeg er i chok
Se de skønne billeder herunder og også HER&NU's videointerview med Richard Ragnvald øverst i artiklen...
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.