Sofie om Peters kys: Ubehageligt at se igen

Sofie Martinusen fik sig noget af en overraskelse, da Peter pludselig kyssede hende.

I dagens afsnit af 'Bachelorette' skal kvinderne Lissa og Sofie igen tage det svære valg om, hvem der ikke skal have en rose og dermed forlade programmet.

LÆS OGSÅ: Andrea Elisabeth Rudolph skal skilles

Men inden valget skal tages, er der som vanligt mingling - en mingling, som Sofie sent vil glemme. Hun får nemlig sit første kys af Peter, og det kommer meget uventet.

- Jeg synes, det var ubehageligt at se igen. Jeg blev faktisk meget ked af det, da jeg så det. Jeg ved jo, hvordan jeg havde det i det moment, og hvordan jeg havde det efterfølgende, så at se det igen... Jeg får lyst til at give mig selv en krammer, fortæller Sofie til HER&NU/Realityportalen om kysset og tilføjer:

- Det gør ondt at se, at jeg ikke kunne stå op for mig selv, når jeg ved, jeg ikke havde lyst, så det gør ondt at se, jeg ikke kunne formå at sige fra.

Hvis Sofie kunne gøre noget om, er hun ikke i tvivl om, hvad det skulle være.

- Jeg ville ønske, jeg havde trukket hovedet tilbage, og havde sagt nej, for det er helt okay at gøre. Men jeg sad med informationer og komplimenter, han (Peter red.) havde givet mig, og jeg var meget grundforvirret i forvejen under vores mingling, og så tror jeg, da det her kys kommer, der bliver jeg endnu mere forvirret, for jeg havde ikke set det komme. Jeg følte slet ikke, at der var lagt op til, der skulle komme det her kys, fortæller Sofie.

LÆS OGSÅ: Charlotte Bøving i slem ulykke: Indlagt i Østrig

Så rødt

Sofie går igennem resten af mingling uden at tale med nogen om oplevelsen.

- Det er først mellem mingling og roseceremonien, at jeg får snakket med nogle fra produktionen om, at det ikke var særlig fedt, og at jeg virkelig havde det dårligt med det her.

Sofie valgte til roseceremonien at sætte ord på oplevelsen foran alle mændene, Lissa og Petra.

- Næste gang, jeg nok ser Peter - med mindre jeg inviterer ham på en date igen - vil være til næste mingling. Jeg gik og havde ondt i maven over det, og jeg havde brug for at sige noget. De andre skulle vide, at det her kys ikke var noget, jeg ønskede, forklarer Sofie.

LÆS OGSÅ: Mændene i ‘Bachelorette’ afslører: Mads vandt

Sofie var efterfølgende meget i tvivl, om Peter skulle have en rose, men hun endte med at give ham en.

- Jeg skulle lige bearbejde tingene og finde ud af, hvordan jeg havde det med det hele. Jeg ville ikke reagere ud fra en følelse, jeg sad med her og nu, for jeg begyndte egentlig at se lidt rødt og var lidt sur, men det var generelt over situationen, og fordi jeg ikke fik sagt fra, så jeg ville gerne lige sove på den og se, hvad jeg følte, forklarer Sofie om beslutningen om at lade Peter fortsætte i 'Bachelorette'.

LÆS OGSÅ: Lukas skuffet over 'Bachelorette': Havde forventet noget andet

Sofie og Peter i 'Bachelorette'
Sofie og Peter i 'Bachelorette'