Simone Hvenegaard og Philip May Dreier Mikkelsen til Simba Prisen.

Philip og Simone jubler: Skal være forældre igen

Philip May og Simone Hvenegaard venter deres andet barn.

Det er kun en uge siden, at Philip May og Simone Hvenegaard kunne fejre sønnen Vilmars tre års fødselsdag, og julen må i den grad siges at stå i kærlighedens tegn for den lille familie.

LÆS OGSÅ: Gustav har taget stor beslutning

Den har nemlig også budt på en positiv graviditetstest, for Simone er gravid med realityparrets andet barn.

Det deler parret i en sød video på Instagram.

- Vi har en lille overraskelse til jer, indleder parret videoen, hvorefter man ser lille Vilmar kysse sin mors mave.

- Hvad har mor inde i maven? spørger Simone, hvortil Vilmar svarer "en baby".

LÆS OGSÅ: Amanda Sascha forlovet: Det kom som et totalt chok

Parret mødte hinanden under optagelserne til 'Paradise Hotel' tilbage i 2016, og lige siden er kærligheden blomstret og familien vokset.

Det var dog en hård fødsel for Simone, dengang Vilmar kom til verden, og det tog også hårdt på far Philip, men begge nyder at være forældre, og inden så længe er der endnu mere babyglæde i det lille hjem.

LÆS OGSÅ: Jackies tv-ønske: Dét program vil jeg gerne lave

- Vi bliver fire til august, afslutter parret videoen, der kan ses herunder.

I kommentarfeltet er det væltet ind med lykønskninger fra blandt andre Mie Fitness, Oliver Erngart, Cecilie Schmeichel, Nadja Hansen, Rasmus Lindbjerg og Stephanie Siguenza.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes viser frem: Se det nye hus