Sabrina og Mark

Nu reagerer Sabrina Sau: Har taget grueligt fejl af Mark

Det er ikke længere fryd og gammen mellem DR-kendisserne.

Venskabet mellem DR-stjernerne Mark Worsten og Sabrina Sau, der er kendt fra henholdsvis 'Gift ved første blik' og 'De dyre piger', har de seneste måneder skabt flere overskrifter.

LÆS OGSÅ: Amanda Sascha forlovet: Det kom som et totalt chok

De to har nemlig set en del til hinanden og blandt andet været på et ophold sammen på Marienlyst Strandhotel i Helsingør - men har også slået fast, at de hverken datede eller var kærester.

Artiklen fortsætter under videoen.

Nu er kontakten mellem Mark og Sabrina dog brudt, kunne Mark først afsløre overfor SE og HØR.

- Vi er nok lige lidt for forskellige steder i livet og det skaber nogle lidt trælse uoverensstemmelser. Så nu måtte det altså høre op. Jeg håber på, vi kan give hinanden et kram til Reality Awards, men lige nu er stemningen lidt anspændt, forklarede han derefter til HER&NU/Realityportalen.

Marks venlighed overfor pressen falder dog tilsyneladende ikke i god jord hos Sabrina.

LÆS OGSÅ: Gustav indrømmer stor forretnings-bommert

- Jeg er meget uforstående overfor, hvorfor Mark har et behov for at udtale sig til en artikel omkring et venskab, der er ophørt, fortæller hun til HER&NU/Realityportalen og tilføjer:

- Jeg troede faktisk længe, at Mark og jeg havde et venskab, hvor man snakkede sammen og clearede medierne med hinanden inden man galede ud. Men der tog jeg fejl. Jeg har vist i det hele taget taget grueligt fejl af Mark, har jeg erfaret på det seneste.

LÆS OGSÅ: Kasper og Helena giver gode råd til nye 'Bachelorette'-deltagere

Sabrina Sau har ikke ønsket at kommentere yderligere på årsagen til venskabets ophør.

LÆS OGSÅ: Pitzner deprimeret: Jeg har intet mere at give