Philip May efter "Vild med dans"-exit: Lettet og skuffet

Philip May er ikke i tvivl om, hvad tiden skal bruges på efter "Vild med dans".

I aftenens syvende liveshow af "Vild med dans" var det Camilla Dalsgaard og realitystjernen Philip May, som måtte danse af og sige farvel i dansekonkurrencen. 

LÆS OGSÅ: Chok i "Vild med dans": May og Mads udgår af konkurrencen

Og det var med blandede følelser, at Philip May måtte slukke drømmen om at gå hele vejen i "Vild med dans". 

Der var nemlig ingen tvivl om, at reality-stjernen har nydt at slå sine folder på "Vild med dans"-gulvet, men samtidig glæder han sig til at få mere tid med familien. 

LÆS OGSÅ: Sarah Mahfoud røber: Vender tilbage på skærmen

- Man er måske lidt skuffet, men man er også lettet på en eller anden måde, for der er så mange andre ting i ens liv, og man kan ikke kun være i den her boble, siger Philip May.

I samme ombæring deler den tidligere paradiso, at den genvundne tid skal bruges med børnene. 

- Nu skal jeg hjem og være far - familietid. Nu skal jeg ikke til træning længere, så nu kan jeg være sammen med den lille - begge mine børn er jo små, lød det fra Philip efter liveshowet. 

Selvom parret nu er ude af konkurrencen, vender de tilbage på dansegulvet til finalen. 

LÆS OGSÅ: Jeg frygter, at min kæreste helst vil være fri for at være sammen med mig

Du kan se hele interviewet med Philip May og Camilla Dalsgaard øverst i artiklen.