Medie: Robert Hansen anholdt igen
Ifølge flere kilder er Robert Hansen blevet anholdt i formiddag.
Den danske skuespiller Robert Hansen, 45, er bestemt ikke ubekendt med lovens lange arm, men nu tyder noget på, at fælden klapper igen.
LÆS OGSÅ: Her er deltagerne i sæson 9 af "Stormester"
Ifølge Ekstra Bladet er Robert Hansen blevet anholdt omkring klokken 10 på sin adresse på Frederiksberg og er blevet taget med på Station Bellahøj. Politiet bekræfter overfor Ekstra Bladet, at de har været til stede i området, og at der er en person anholdt.
Mediet har talt med flere kilder, der har overværet anholdelsen af skuespilleren og fortæller, at der kom fire betjente i to biler, og at det hele foregik stille og roligt.
Blakket fortid
Det er kun et år siden, Robert Hansen afsonede sin seneste dom i fodlænke hjemme i lejligheden, efter han blev dømt skyldig i vold mod ekskæresten Nynne Larsen. Robert hansens problemer med loven startede dog for mange år siden.
I 2003 beskrev blandt andet Ekstra Bladet, hvordan Robert Hansen havde overfaldet sin daværende kæreste, Mira Wanting, på diskotek Barfly ved Købmagergade. Et par uger forinden blev han beskyldt for at have slået hendes ekskæreste ned på Rosie McGees ved Rådhuspladsen.
LÆS OGSÅ: CHOK! Ny sæson ‘Paradise’ droppes
Ekskæresten anmeldte sagen, men der blev ikke rejst tiltale mod skuespilleren. På det tidspunkt havde han gennem flere år haft et stort forbrug af kokain, som han havde fået bøder for besiddelse af, ligesom han var taget for spritkørsel.
I 2006 forsøgte Robert første gang at komme ud af sit misbrug, da han blev indlagt til seks ugers afvænning på Majorgården i Helsingør. Året efter fik han et comeback i 'Vild med dans', som han vandt, og snart begyndte han igen at arbejde som skuespiller. I sine erindringer 'Velkommen på forsiden', fortalte han i 2010 om, hvordan hans barndomshjem var præget af fester og druk. Noget han gik i dybden med i reportageserien 'Tilbage til livet' fra 2015.
LÆS OGSÅ: Mie Højlund afslører vigtig rolle med Althea Reinhardt under EM
I 2017 blev Robert Hansen ramt af en hjerneblødning i sit hjem, men hans daværende kæreste fik hurtigt tilkaldt en ambulance, og en akut operation reddede igen hans liv. Han har flere gange fortalt, at kærlighed til sønnen Herman på 12, er grunden til, at han kan holde sig fra sprut og stoffer.
I 2021 tilbragte Robert Hansen atter tre måneder på afvænning, denne gang var det på Ringgården i Middelfart, så han nåede desværre at falde i igen.