Nu reagerer Nynne på Roberts fodlænke: Jeg er ikke bange
Om Robert Hansen afsoner sin dom i et fængsel eller med badevinger på, er fuldstændig ligegyldigt for Nynne Larsen. For hende handlede retssagen om noget helt andet.
Tilbage i august blev Robert Hansen idømt fire måneders fængsel for grov vold mod sin ekskæreste Nynne Larsen.
LÆS OGSÅ: Lasse Skriver i retten: Vidner i sag om Farhads onkel
Den tidligere skuespiller ankede ikke dommen, men han valgte i stedet sammen med sin forsvarsadvokat, Erbil Kaya, at gå efter en fodlænke, og det fik han held med.
Lige nu spankulerer 'Anja og Victor'-skuespilleren derfor frit rundt, mens han afsoner sin fængselsstraf på fire måneder - noget som har fået mange til at bekymre som om, hvordan ekskæresten Nynne Larsen har det.
LÆS OGSÅ: Nikolaj Hvidman gør comeback: Se hele 'Paradise Hotel'-castet her
Til HER&NU fortæller Nynne nu, hvordan hun har det med den afgørelse.
- Jeg har det oprigtigt helt cool med det. Robert og jeg kommer ikke i de samme miljøer. Vi har ikke rigtigt noget til fælles. Mig bekendt bor han på Frederiksberg - Jeg bor i Herlev. Jeg har hørt, at han går mange ture i Frederiksberg Have. Det gør jeg ikke. Så jeg løber ikke lige sådan ind i ham, lyder det.
Nynne slår derudover fast, at hun heller ikke ville være bange, hvis de to stødte ind i hinanden.
- Jeg tror godt, at Robert kvag vores retssag ved, at jeg ikke finder mig i noget. Så jeg tror ikke, at han ville gøre mig noget. Han ville endda nok bare hilse pænt og gå videre, lyder det.
LÆS OGSÅ: Gustav om første kys i 'Landmand': Sendte produktionen væk
For Nynne handlede sagen egentligt ikke om, hvordan Robert skulle straffes.
- Det, der var vigtigt for mig, var, at Robert skulle forstå, at han ikke kan gå og slå på folk, uden det har konsekvenser. Ud fra den forklaring, som han gav i retten, tror jeg, at han negligerer sine egne handlinger.
LÆS OGSÅ: Kølige 'Robinson'-Nicole: Jeg kom kun for én ting
Efter der faldt dom i retten, har Nynne fået det meget bedre. Lige nu er hun i gang med at kigge efter hus i Herlev med kæresten Alexander, som hun har været sammen med i lidt over et år.