Robert Hansen joker med vold: "Er der sket noget med hende?"
Robert Hansen kan ikke huske dagen, hvor han er anklaget for at have slået Nynne Larsen, og han var i et kækt humør, da han fortalte om sine oplevelser.
I dag har Robert Hansen været en tur på den varme anklagebænk i retssagen, hvor han er tiltalt for to tilfælde af vold mod ekskæresten Nynne Larsen.
LÆS OGSÅ: Robert Hansen om voldsepisode: Hun gik amok
Det var en meget livlig og gestikulerende skuespiller, der svarede på spørgsmål fra forsvareren og anklageren. Da anklageren eksempelvis spurgte Robert ind til, hvad han lavede den 16. november 2020, hvor det første forhold, som var simpel vold, skulle være fundet sted, lød der et kækt svar fra Robert.
LÆS OGSÅ: Robert i retten: Nynne var jaloux på min søn
- Kan du huske, hvad du lavede den dag?, spurgte Robert, hvortil anklageren svarede:
- Nu er det ikke dig, der skal stille spørgsmål.
De flabede svar forsvarede Robert dog senere med, at han ikke har prøvet noget lignende før, og derfor ikke vidste, hvad han skulle sige og gøre.
LÆS OGSÅ: CHOK i retten: Kan ikke dømmes for vold mod Nynne
Undervejs i Roberts vidneforklaring rullede han også frem og tilbage på sin kontorstol ved vidneskranken, og flere gange blev hans gestikulationer så livlige, at han rejste sig op for at illustrere det.
Da Nynne senere gav sit vidneudsagn, sad Robert med sin telefon imens. Det påpegede anklageren senere, hvor Robert forklarede, at han bare havde skrevet beskeder.
LÆS OGSÅ: Emil Midé Erichsen og familien udfordret: Værre denne gang
"Er der sket noget?"
Da anklageren spurgte Robert ind til episoden, lød svaret fra Robert, at han ikke kunne huske det.
- Er der sket noget med hende? spurgte han.
Da anklageren viste ham billederne af Nynne fra dagen, hændelsen skulle være fundet sted, kunne skuespilleren heller ikke se noget galt med hendes ansigt.
- Jeg kan ikke se noget. Er der nogen andre, der kan se det? Sådan har det set ud adskillige gange, når hun har fået botox, forklarede han.
- Når man får lavet botox, ser det sådan ud. Jeg har ikke slået Nynne to gange i ansigtet med knyttet hånd, sagde Robert, der ikke kunne huske, at hun var kommet hjem med en flækket læbe. Nynne har senere forklaret, at hun ikke havde fået botox den dag, og hun påpegede, at filler ikke bliver sprøjtet direkte i læberne men ved siden af, så det derfor ikke ville se sådan ud.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang i bedring: Jeg ligger ikke bare på sofaen
Fordi der ifølge Robert har været mange episoder med verbale og fysiske konfrontationer, så husker han ikke den konkrete episode, hvor han ifølge anklageren angiveligt har slået Nynne.
Derfor blev der i retssalen fokuseret på Robert og Nynnes forhold op til hændelsen den 16. november. Det kan du læse mere om her. Hvorimod Robert ikke kunne huske meget fra den første episode, så huskede han dog den anden episode, hvor han er tiltalt for grov vold, meget tydeligt. Læs mere om det her.
LÆS OGSÅ: Flytter til Østrig: Fortsætter Lene Beier på skærmen?