Robert Hansen om voldsepisode: Hun gik amok
Nu fortæller Robert Hansen sin version af, hvad der skete den dag, han er tiltalt for grov vold mod Nynne Larsen.
I dag er Robert Hansen for retten, hvor han er tiltalt for to tilfælde af vold. Begge tilfælde er foregået på hans adresse på Frederiksberg, den ene af simpel karakter og den anden af grov karakter.
LÆS OGSÅ: Robert i retten: Nynne var jaloux på min søn
Derfor har Robert i dag været en tur i vidneskranken for at fortælle sin version af hændelserne.
Det første tilfælde, der fandt sted i november 2020, kunne Robert ikke huske. Det andet forhold, der er grov vold og foregik den 5. marts 2021, står dog meget klart i Roberts hukommelse.
LÆS OGSÅ: CHOK i retten: Kan ikke dømmes for vold mod Nynne
Som det fremgår af anklageskriftet, så er han anklaget for at have ”udøvet et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, idet tiltalte slog forurettede adskillige gange med en guitarer flere steder på kroppen og en gang i ansigtet, i et sådan betydeligt omgang, at guitaren gik i stykker herved".
Nærmest stalking
Ifølge Robert startede dagen med, at han var til frisøren hos Beautyboosters, hvilket han havde sagt til Nynne, der syntes, det var fint nok. Han talte med frisøren om, at det var dejligt, at han kom lidt ud, og han sendte videoer til Nynne.'
Han aftalte så med frisøren at gå ud for at ryge en cigaret og drikke en Booster.
- Vi når ikke at komme ud af opgangen, før der står én og siger ”hej skat”. Det var så normalt, at det nærmest blev stalking, forklarede Robert i retten og fortsatte:
LÆS OGSÅ: Mascha Vang i bedring: Jeg ligger ikke bare på sofaen
- Jeg var inde for at lave et stykke arbejde og tale med nogle mennesker. Stemningen blev lidt speciel, da Nynne kom, fordi hun ”tilfældigt” kom forbi.
Hun var stiktosset
Derefter skulle Nynne videre, og Robert skulle også selv til en anden aftale, hvor han skulle spise med en.
- Jeg nåede næsten ikke derover, før min telefon begyndte at ringe. Vi havde en aftale om, at vi skulle ses efter den her aftale, forklarede Robert, der ikke tog direkte hjem.
LÆS OGSÅ: TV3 afslører vild jubilæumssæson
- Jeg tænker: ”Jeg skal ikke hjem endnu”. Hun havde ringet to gange og var stiktosset over, at jeg ikke havde taget telefonen. Jeg tog hen på en parkeringsplads tæt på, hvor jeg bor, hvor jeg sad i halvanden time, fordi hun gik amok på mig i telefonen.
Derefter gik Robert Hansen op i lejligheden
- Hun var stikhamrende tosset. Helt ude af kontrol. Hun kastede en halvliter plastikflaske efter mig, hvor der var noget i, og spurgte ”hvorfor tager du ikke din telefon”. Flasken ramte ikke, og jeg sagde, ”hvad fanden sker der, slap dog af forhelvede”.
LÆS OGSÅ: Bubbers store sorg: Børnene vender ham ryggen
- Hun tog en køkkenrulleholder, som hun slog ud efter mig med. Jeg tog guitaren, mens Nynne kom imod ham med køkkenrulleholderen. Hun begyndte at slå mig. Jeg når aldrig at slå hende med guitaren. Vi vælter rundt nede på gulvet, og guitaren bliver smadret, alt ryger rundt.
Robert indrømmede, at han også havde været fysisk mod Nynne.
- Vi tumler jo rundt på gulvet og havner i en sofa. Det var sådan, vores forhold var, forklarede Robert, der ikke kunne svare på spørgsmålet om, hvornår tumulten stoppede.
- Det kan jeg ikke forklare dig, men det stilner hen. Det gør det jo.
"Jeg elsker dig"
Dagen efter episoden tog Robert og Nynne til Kolding sammen for at besøge Nynnes far.
Forsvareren spurgte derfor ind til Nynnes skader efter episoden, hvilket Robert ikke vidste noget om.
- Jeg havde ikke bemærket, at hun havde noget med ansigtet. Hun tog over at spise med familien, hvilket også er lidt specielt efter sådan en episode.
LÆS OGSÅ: TV 2-deltager tager stort skridt med kæresten
Anklageren påpegede, at det virkede som om, der var god stemning kort tid efter episoden. Hun viste en sms-korrespondence, hvor de blandt andet havde skrevet "God aften og jeg elsker dig" til hinanden.
- Det var sådan noget her, der skete i vores forhold. Det var drænende, og vi fandt også et værelse til hende. Men sådan var vores forhold, det var toxic, det var giftigt ad helvedes til, sagde Robert.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Der var en mening med ulykken
Anmeldte et år efter
Nynne anmeldte først Robert i marts 2022, altså halvandet år efter første episode og et år efter anden.
Derfor spurgte anklageren også Robert ind til, hvorfor han tror, hun første anmeldte det der.
- Hun prøvede at søge et tilhold mod mig, men jeg havde ikke kontaktet hende lige så meget, som hun havde kontaktet mig, så det blev lagt ned, svarede Robert.
Efterfølgende spurgte anklageren ind til, om Robert havde fået en ny kæreste i foråret 2022.
LÆS OGSÅ: Emil Midé Erichsen og familien udfordret: Værre denne gang
- Ja, jeg kan ikke sige, at det er derfor, men det er pudsigt, at det lige kom, da jeg havde gjort opmærksom på mig selv på de sociale medier.
Senere i dag skal Nynne vidne og fortælle om sine oplevelser af episoderne.
Det forventes, at der falder dom i sagen i morgen ved middagstid.