Anker Robert Hansen dommen? Læs hans afgørelse her
Robert Hansen havde to uger til at beslutte, om han ville anke sagen fra Byretten, nu har han truffet sin beslutning.
Robert Hansen blev onsdag den 9. august idømt fire måneders fængsel for to tilfælde af vold mod ekskæresten Nynne Larsen.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: 'Årgang 0'-stjerne med i stort TV 2 program
Da dommen faldt, valgte Robert Hansen at tage sig den betænkningstid på 14 dage, som er muligt. De 14 dage er nu gået, og den tidligere skuespiller er sammen med sin advokat, Erbil Kaya, kommet frem til et resultat.
- Vi anker ikke sagen, fortæller Erbil til HER&NU og tilføjer begrundelsen for beslutningen:
- Alle skal videre i deres liv på et eller andet tidspunkt, og det er tanken. Andet er der ikke i det. Det kapitel skal lukkes i stedet for at vente et eller to år på at komme i Landsretten.
Går efter ny straf
Robert Hansen blev idømt fængsel i fire måneder, men Robert går efter en anden straf.
- Vi håber, han kan få en fodlænke, og sådan er det, slutter Erbil.
Hvorvidt de får medhold i det ønske, når dommen er ubetinget, må tiden vise.
LÆS OGSÅ: Lotte: Amalie skylder ikke nogen noget, men...