Maria Fantinos møde med dronning Mary: Begik stor fejl

De to arbejdede for nyligt sammen til et arrangement.

Tilbage i november kom den erfarne vært Maria Fantino på udebane, da hun var konfencier på Mary Fondens event "AFTRYK unge sætter". Det var nemlig første gang nogensinde, at Fantino mødte en royal.

LÆS OGSÅ: Robert Hansen kan fejre jul i fængslet

Til eventet, hvor der blev præsenteret konkrete aftryk, der kan være med til at skabe bedre trivsel i forbindelse med unges overgang fra grundskolen til en ungdomsuddannelse, var dronning Mary interviewer for et panel af unge, mens Fantino styrede slagets gang.

- Dronningen var mega flink. Jeg har aldrig mødt en royal før, så jeg var ret nervøs, men hun var vildt cool, varm og sød, også selvom jeg kom til at sige "du"-form i stedet for "de". Hun reagerede, som om det slet ikke var sket og irettesatte mig ikke. Hun var helt chill, fortæller Fantino til HER&NU.

Hvad snakker man med dronningen om?

- Jeg mødte hende, da vi begge skulle briefes om, hvad der skulle ske, så det var ikke lige der, man havde en lang snak, forklarer "X Factor"-værten og fortsætter:

- Hun var ovre bagefter for at takke mig for arrangementet, hvilket jeg synes var god stil, for det burde jo være mig, der havde takket hende, men der kom hun mig i forkøbet.

LÆS OGSÅ: Se den søde video: Dronning Mary på julebesøg

Artiklen fortsætter under billedet...

Dronning Mary og Maria Fantino til "AFTRYK unger sætter"

Fantino havde da også gjort sig tanker forinden om, hvad hun skulle spørge dronningen om.

- Dronningen har en fond til australske studerende, der læser i Danmark, og den er min far en del af, fordi han er juraprofessor på KUA, så jeg havde forberedt, at jeg skulle snakke med hende om det. Men det nåede vi slet ikke til, fortæller Fantino, der til sin ærgrelse ikke fik spurgt, om dronningen ser "X Factor".

Havde selv en svær tid

Fantino kunne da også relatere til tematikkerne for eventet, fra da hun selv var yngre.

- Mange unge mennesker kæmper meget i overgangen, når de starter på en ungdomsuddannelse, hvilket jeg også selv gjorde. Jeg synes, det var hårdt at starte i gymnasiet. Pludselig var du væk fra den folkeskole, hvor du havde været i 10 år. Du havde ingen venner til at starte med og skulle skabe både nye relationer og din egen nye person det nye sted. Der er mange ting, der kan være overvældende, forklarer Fantino, der synes, at arrangementet var vellykket.

LÆS OGSÅ: Husker du "X Factor"-vinderen Chresten? Her er han i dag

- Der blev skabt et dejligt rum, hvor folk lyttede meget. Jeg hader, når man er til ting, hvor det bliver en sludder for en sladder med fine ord. Start nu med at få lavet den håndbog med, hvad gymnasiets kodeord er til internettet.

LÆS OGSÅ: Phillip Faber er blevet skilt

Se billeder fra eventet herunder: