Maria Fantino er ikke nervøs: Vil skære igennem
Det er noget af en opgave, Maria Fantino har taget på sig, når hun inden længe debuterer som 'X Factor'-vært.
Når 'X Factor'-tromlen først ruller, så er det ikke bare en konkurrence deltagerne imellem.
Også - og måske især - ved dommerbordet kan bølgerne nemlig gå højt fra tid til anden. Endda højt nok til, at programmets tidligere vært, Sofie Linde, flere gange har måttet sætte foden ned og sørge for god ro og orden i studiet.
LÆS OGSÅ: Derfor sagde Oh Land ja til mere 'X Factor'
Men hvordan har programmets nye vært, Maria Fantino, det mon med at skulle holde dommerne i ørerne på live-tv?
Det spurgte HER&NU/Realityportalen debutanten om på TV 2's 'X Factor'-pressemøde.
- Det kedelige svar er jo, at jeg selvfølgelig ikke ved det, før vi står i situationen, lyder det først fra Maria Fantino.
Hun er dog ikke i tvivl om, at hun nok skal træde i karakter, hvis det bliver en nødvendighed.
LÆS OGSÅ: Så du det? 'Paradise Hotel'-vinder med i nyt DR-program
- Jeg er aldrig bleg for at skære igennem. Så det skal jeg nok gøre, hvis det bliver aktuelt, fortæller hun videre.
Se hele interviewet med den nye vært øverst i artiklen.