Julie Kriegler jubler: Endelig skete det
Realitystjernen er nået til det, hun har glædet sig til hele graviditeten.
I starten af april kunne 27-årige Julie Kriegler fortælle, at hun senere på året bliver mor for første gang.
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson klar til ny sæson 'Paradise': Får særbehandling af produktionen
'Bachelorette'-stjernen var ellers gået stille om dørene med den glædelige nyhed, for hun har kendt til graviditeten siden januar og er da også allerede over halvvejs igennem.
Nu er tv-kendissen dog ikke bleg for at tage sin godt 92.000 følgere på Instagram med på sin kommende søns rejse fra foster til færdigbagt. Det gjorde hun blandt andet i går, da hun jublende delte, at hun nu havde nået en vigtig milepæl.
- Så skete det endelig. Det, som jeg har gået og glædet mig til hele min graviditet - nemlig at mærke hans små spark, skriver Julie til en række billeder, hvor hun viser sin gravide mave, og forklarer:
- Jeg har ikke mærket nogen form for liv indtil nu, heller ikke i form af bobler, bølger eller sommerfuglelignende bevægelser, og jeg går ind i uge 22 i morgen. Men jeg lå i sengen i går og havde lige spist en Sun Lolly is, og pludselig lige der kunne jeg mærke det! Jeg skyndte mig at tage dynen af og kigge, og jeg kunne simpelthen også se det.
LÆS OGSÅ: Lotte tilbage hos Amalie og pigerne: Nu er livet komplet
Faren til ønskebarnet er kæresten Daniel Christiansen, som er kendt fra DR-programmet 'Koden til kærlighed', men han måtte vente lidt endnu med at mærke liv fra sin kommende søn for første gang.
- Jeg fortalte det til min kæreste, da han kom hjem, og han ville straks tvangsfodre mig med flere is, så han også kunne mærke det. Men det skete ikke. I morges lå vi i sengen i ske, og min kæreste havde sin hånd på maven, vi lå bare og halvsov, og så sparkede han sørme, så far også kunne mærke det, forklarer Julie og afslutter:
- Nu har jeg bare mærket ham 10 gange siden i morges. Men han er jo også en vild én, siger alle der har scannet ham.
Du kan selv se opslaget herunder: