Julie Kriegler i stor forvirring om graviditet: - Jeg græd så meget
Realitystjernen var noget overrasket, da hun fik et positivt testsvar.
I sidste weekend kunne Julie Kriegler afsløre, at hun og kæresten, Daniel Christiansen, som er kendt fra DR-programmet 'Koden til kærlighed', skal være forældre for første gang.
LÆS OGSÅ: Nu sker det! Peter Birch vender tilbage i nyt realityshow
Det viste sig, at parret havde holdt på hemmeligheden længe, for Julie afslørede får et par dage sdiden, at hun er i uge 19 af graviditeten, og parret kender allerede både navn og køn på deres kommende barn.
Og nu er det slut med hemmeligheder, og der er i stedet lukket op for slusen med alle detaljerne, for i dag har Julie delt på sin Instagram story, hvordan parret fandt ud af, at Julie er gravid.
Siden parret mødte hinanden, efter Julie kom hjem fra optagelserne til 'Bachelorette', er det gået stærkt med de store skridt sammen. I februar fortalte hun, at parret var ved at finde drømmelejligheden sammen, men der var Julie allerede gravid. De tog nemlig en stor beslutning tilbage i oktober, hvor tv-stjernen stoppede på sine minipiller.
- Vi havde aftalt, at vi godt kunne tænke os en baby på et tidspunkt, og hvis det skete, så skete det. Men vi vidste også, at når man stopper på minipiller, kan der godt gå lidt tid, før kroppen er tilbage til normal, og man er kommet ind i sin cyklus igen.
LÆS OGSÅ: Ny stuepige afslører tv-snyd i 'Badehotellet'
Omkring jul kunne hun mærke i kroppen, at noget var anderledes, men hun tænkte, at det da var gået hurtigt, hvis hun var blevet gravid allerede. Alligevel tog nysgerrigheden over, og hun tog en tidlig graviditetstest mellem jul og nytår. Testen var dog negativ.
- Vi snakkede så om, at når det blev januar, og jeg fik ægløsning, så ville vi gerne prøve på at blive gravide, i stedet for at tænke, at hvis så sker, så sker det, forklarer Julie.
LÆS OGSÅ: Fie og Christel i vild forvandling: Sådan startede det
Overraskende svar
Men Julie havde stadig i baghovedet, at hun følte, at noget var anderledes, og tankerne om, at hun kunne være gravid, hang ved, men blev overskygget af den negative test.
I starten af januar fik hun dog ikke sin menstruation som forventet, så hun tog endnu en graviditetstest.
- Den blev så positiv. Jeg var sådan "nå, okay, lidt mærkeligt når den tidlige test for en uge siden var negativ". Så jeg købte nogle flere graviditetstests, og de var positive med det samme med en rigtig tydelig streg, fortæller hun og fortsætter:
- Jeg var egentlig lidt forvirret, for jeg troede ikke rigtig på det. Jeg havde svært ved at tro på det, når man bare ser de to streger. Jeg græd heller ikke. Jeg var mere i disbelief.
LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz afslører intime detaljer fra soveværelset
I sin story viser Julie to videoer, fra da hun tog testen, hvor hun ganske overrasket og forvirret viser de positive tests til kameraet.
- Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal gøre. Shit mand, lød det fra hende den kolde januaraften.
Brød sammen
Fordi det var sent, da hun fandt ud af det, og hendes kæreste var træt, da han kom hjem, valgte hun at gemme den gode nyhed til dagen efter.
Efter en søvnløs nat planlagde hun, hvordan hun ville fortælle ham det, og hun købte derfor en FCK-trøje og nogle sutter, hun kunne give ham, men det gik ikke helt efter planen.
LÆS OGSÅ: Kryptiske Bendtner: Tv-program med Sus på vej?
Da han efter en lang dag endelig kom hjem fra arbejde, brød Julie sammen.
- Jeg græd så meget. Han kom over til mig og sagde, "hvorfor er du så ulykkelig, skat?". Jeg svarede, at jeg ikke var ulykkelig, og jeg blev ved med at græde. Det var virkelig svært at sige, jeg er gravid, forklarer hun og fortsætter:
- Til sidst fik jeg sagt, "Jeg er åbenbart gravid", og så græd vi lidt videre. Jeg tror ikke helt, han troede på det i starten, men så sagde han, "Ej, det er fantastisk". Jeg sagde, at jeg ikke forventede, det allerede skulle være nu, men han sagde, at det var perfekt timing.
LÆS OGSÅ: 'X Factor'-deltager i babylykke: Er gravid
Julie er ikke den eneste fra den seneste sæson af 'Bachelorette', der er i babylykke. Julie delte eventyret i Mexico med Mette Sommer, og de to har da også fulgt en ganske ens tidslinje, siden de kom hjem. Også Mette Sommer fandt kærligheden efter optagelserne, og hun og kæresten venter også deres første barn sammen.
LÆS OGSÅ: Nu sker det: Her vender 'Bachelorette' tilbage