Voldsom oplevelse for Sarah Grünewald: - Det er skræmmende
Tidligere 'Vild med dans'-vært raser over det svindelnummer, som hun og hendes mor var udsat for i weekenden.
Den tidligere 'Vild med dans'-vært Sarah Grünewald har tilsyneladende haft en voldsom oplevelse i weekenden. Det fortæller hun på sin Instagram-story i dag.
LÆS OGSÅ: Annemette Voss trækker sig: Jeg har mistet tilliden
Her sender hun nemlig et skriftligt opråb til alle sine følgere på det sociale medie, hvor hun italesætter den ærgerlige begivenhed, som Sarah og hendes mor var ude for i weekenden.
- TIL ALLE!!! Nogen har i weekenden skrevet sms'er til min mor og udgivet sig for at være mig, skrev hun blandt andet i storyen.
LÆS OGSÅ: 'Sommerdahl'-stjerne har fået en kæreste
Og for tv-værten og hendes mor har det været en ganske skræmmende oplevelse, fordi sms'erne, der var falske, virkede meget ægte.
- De skrev, at min telefon var gået i stykker, og bad hende hjælpe mig med en regning, så længe mit Apple-ID ikke virkede.
Sarah deler da også den beskedkorrespondance, som hendes mor har haft med den svindler, som udgav sig for at være Sarah, og fortæller, at hendes mor gik i fælden og endte med at overføre over 9600 kroner til svindleren.
LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-deltager deler trist nyhed
Derfor tyede Sarah altså til de sociale medier for at fortælle om svindel-oplevelsen. Hun opfordrede i samme Story sine følgere til at tage en snak med sine nærmeste om, hvor 'skræmmende ægte' svindel kan være, og hvor meget man skal passe på.
Tv-værten deler desuden, at hun har meldt svindelnummeret til politiet.