Ikke set på tv: Lissa i tårer efter speeddate
Lissa Paustian brød sammen i bilen på vej hjem fra settet.
Efter de sytten speeddates, som bliver vist i aftenens program af 'Bachelorette', var Lissa Paustian langt fra tilfreds med, at hun til tider ikke kunne huske nogle af bejlernes navne.
Det betød også, at tårerne fik frit løb, da hun sad i bilen på vej hjem fra dagens dates.
LÆS OGSÅ: Efter hård kritik: Stor ændring i 'Bachelorette'
- Det gik rigtig dårligt, og jeg græd på vej hjem, fordi jeg syntes, det var så pinligt med nogle af de episoder, hvor jeg ikke kunne huske folks navne, siger hun til HER&NU/Realityportalen og uddyber:
- Jeg gik så meget op i, at de skulle kunne lide mig, og jeg følte, jeg gav dem et dårligt indtryk, hvis jeg ikke kunne huske deres navne. Det skal så også siges, at det var virkelig overvældende, og jeg var træt i de dage, forklarer Lissa.
Forstår frustrationen
For Lissa Paustian handler det også om, at hun selv ville blive skuffet, hvis situationen var omvendt.
LÆS OGSÅ: Gravide Julie Kriegler bor ikke med kæresten: Stressende
- Jeg synes, det er det pinligste i hele verden ikke at kunne huske folks navne - specielt hvis det er en date. Hvis jeg havde introduceret mig selv for en fyr, som dagen efter ikke kunne huske, hvad jeg hed, så var jeg skredet med det samme, siger hun og forklarer, at hun derfor sagtens kan sætte sig ind i, hvis det vakte frustration hos mændene:
LÆS OGSÅ: Inden tv-debut: Ny 'Bachelorette' deler sine inderste tanker
- Sådan tænker jeg også med fyrene - de står og har fundet en muslingeskal eller har lavet et show på den røde løber, og jeg så dagen efter ikke kan huske, hvad han hedder. Det, synes jeg, er totalt dårlig stil, men det var svært, når der var sytten mænd, man skulle huske, fortæller hun.