'Gift ved første blik'-Sara afslører stor beslutning
Der er en stor omvæltning på trapperne for Sara Eckhardt.
Sara Eckhardt fandt ikke kærligheden i 'Gift ved første blik', og der er sket meget med den fynske skønhed, siden optagelserne sluttede for et år siden.
LÆS OGSÅ: Kendisbørn med i ny EM-sang
- Jeg har haft meget fokus på at mærke mig selv. Når man er med i sådan et program, hvor hvis man er meget autoritetstro og stoler på folk, så bliver man skubbet til nogle ting, man ikke har lyst til. Og der skulle jeg have lyttet til mig selv mere i programmet, fortalte hun til Reality Awards sommerfrokost og fortsatte:
LÆS OGSÅ: Efter 'Forræder'-eventyr: Melissa går benhårdt efter 'Vild med dans'
- Nu lytter jeg meget til mig selv og kigger på, hvorfor har jeg det, som jeg har det nu - og der er en grund til, jeg har det, som jeg har det. Og det har programmet været med til.
I den forbindelse kunne Sara også flashe et helt nyt look med kortere lokker, og så løftede hun sløret for, at der snart sker noget stort i hendes liv.
LÆS OGSÅ: Efter stor sorg: Fie udvider familien
- Jeg er ved at flytte til København, jeg har fået solgt min lejlighed, så nu flytter mig og Enzo (Saras hund, red.). Vi flytter endelig fra Odense til København i august. Så jeg skal lige finde et sted at bo - jeg kigger kun på leje, jeg har solgt min andel, jeg har solgt min kolonihave. Jeg skal ikke eje noget lige nu, jeg skal bare være fri, kan jeg mærke.
LÆS OGSÅ: Gravide Julie Kriegler om babynavn: Den nemmeste beslutning
Helt fri er Sara dog ikke, for hun har også mødt en ny fyr, kom hun til at røbe, men hun var meget hemmelighedsfuld omkring, hvem han er. Hør hele interviewet øverst i artiklen.