Michael & Kathrine til Reality Awards 2018 (Foto: Uffe Kongsted)

'Gift ved første blik'-deltager afslører: Sygemeldt med stress

Kathrine har været stille på Instagram, og det er der en god grund til.

I 2018 stod Michael og Kathrine Kelså Harders i kirken og havde kun lige fået hinandens fornavne at vide, da de valgte at blive gift i DR-programmet 'Gift ved første blik'.

LÆS OGSÅ: 'Nybygger'-vindere sælger boligen

Artiklen fortsætter under videoen af Mette fra 'Gift ved første blik'.

Eksperterne havde valgt rigtigt, da de matchede Michael og Kathrine, som forblev sammen og siden har købt hus og fået en datter. Men trods lykke er alt ikke helt nemt. Det afslører Kathrine i et opslag på Instagram.

- Jeg har været væk. Siden slut oktober har jeg kun delt en lille julehilsen. Og det er der én, eller faktisk flere, gode grunde til. At jeg har været sygemeldt med stress, er nok hovedårsagen, indleder Kathrine opslaget og fortsætter:

- Hjertebanken, trykken for brystet, dårlig koncentration og hukommelse og sitren i hele kroppen - to name a few. Overskuddet og lysten til SoMe har bare ikke været der, og for at være ærlig, så er den der stadigvæk ikke.

Kathrine har dog ikke lyst til at lukke helt ned for profilen.

- Jeg kan stadig have lyst til at dele store begiveheder, for eksempel er der en, der bliver to år!!! om en uge. Så for nu, så ændrer min profil nok karakter. Hvordan det bliver, er svært at sige, men jeg kommer kun til at dele, når lysten sådan ægte er der, skriver Kathrine fortsat.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Steen afslører: Overvældende tilbud

Ifølge Kathrine er hun begyndt på arbejde igen stille og roligt, og det går heldigvis rigtig godt.