Er Amalie og hendes mor blevet genforenet?
Noget tyder på, at det uadskillelige makkerpar igen ses, men er det rigtigt?
Der har været radiostilhed fra Amalie Szigethy de seneste måneder, siden hun i begyndelsen af maj besluttede sig for at deaktivere sin Instagram-konto, som ellers har været hendes levebrød.
LÆS OGSÅ: Petra afslører 'Bachelorette'-hemmelighed
- Jeg har for første gang i mit liv mærket følelsen af at trække mig for at være mig selv. For at fokusere 100 procent på mine to små dejlige piger og vores familie. Det betyder ikke, at jeg ikke kommer tilbagte, det betyder blot, at jeg kommer tilbage 100 gange stærkere med ny energi og et nyt syn på livet, skrev Amalie på Instagram, inden hun lukkede ned.
Få uger efter kom det frem, at Amalie havde fundet sammen med sin on og off kæreste Mikkel Skelskov igen igen. Hverken Amalie eller Mikkel ville kommentere forholdet, men Amalies mor bekræftede det, og samtidig fortalte hun, at hun ikke havde kontakt til Amalie længere.
LÆS OGSÅ: WHAT: Nyt 'Kærlighed hvor kragerne vender'-par
De to har ellers hængt sammen i tykt og tyndt og været uadskillelige, hvilket man også har kunnet følge på Instagram, som har været opdateret fra dem begge. Men i nu to måneder har Amalies konto været deaktiveret, og Amalie har ikke været at spore på mor Lottes Instagram.
LÆS OGSÅ: Remee om hård periode: Mit liv brød sammen
Indtil i går, hvor Lotte uploadede et billede af Amalie og hendes to døtre på Instagram. Det fik naturligvis spekulationerne i gang. For betyder det, at Amalie og Lotte er genforenet?
- Nej nej. Det er et ældre billede fra sidste sommer, fortæller Lotte.
Efterspørger et livstegn
Overfor SE&HØR forklarer Lotte, at det ikke kun er sin mor, Amalie har trukket sig fra. Hun har angiveligt også trukket sig fra sine veninder, som ringer til Lotte for at høre, hvad der sker. Men Lotte må være dem svar skyldig, og hun frygter efterhånden det værste.
LÆS OGSÅ: Nicklaes viser kæresten frem for første gang
- Vi har jo været sammen hver dag, siden Amalie blev født, og siden pigerne blev født, forklarer Lotte og sender en bøn til datteren. Jeg vil bare gerne have et enkelt livstegn, lyder det fra Lotte til SE&HØR.
Realityportalen / HER&NU har gentagende gange forsøgt at få Amalie og Mikkel i tale over de seneste måneder, men ingen af dem er vendt tilbage på vores henvendelser.