Efter operation: 'De sjældne danskere'-familie med stor nyhed
Der skulle gå næsten seks år, men nu kan familien glæde sig over den vellykkede operation.
Konrad fra TV 2 programmet 'De sjældne danskere' har hele livet været tilknyttet speciallæger. I denne sæson følger man Konrad i en ny operation, hvor underkæben skal skubbes frem, så der bliver bedre plads til luftvejene, og netop udfaldet af den operation sætter Konrads mor, Cecilie, ord på i et opslag på Instagram.
LÆS OGSÅ: Janni Ree: Derfor faldt jeg for Jeppe
Artiklen fortsætter under videoen af Camilla Ottesen.
Operationen har nemlig været særdeles vellykket, og nu har familien fået en glædelig nyhed.
- I 5 år og 8 måneder har vi været tilknyttet respirationscenteret, i 5 år og 8 måneder har vi ikke kunnet lægge os trygt til at sove. I 5 år og 8 måneder har vi lagt os til at sove med et vågent nervesystem. Vi har været vidner til konstant bimlende alarmer og søvnløse nætter, hvor vi observerede vores sovende dreng, der kæmpede med tungetilbagefald og apnøperioder så lange, at han ikke fik ilt nok, forklarer Cecilie i opslaget.
De nætter var én af de helt store årsager til, forældrene vi valgte, at Konrads underkæbe skulle rykkes frem. For at skabe plads i luftvejene og sørge for at han fik tilstrækkeligt med ilt til hjernen under søvn.
- Efter denne overnatning på respirationscenteret fik vi den melding, vi håbede på mere end noget andet, men som vi ikke turde tro på. En melding, der landede som den største forløsning! Konrad har sovet en hel nat uden apnøer, uden fald i iltmætningen og med en helt normal vejrtrækning - 5 år og 8 måneder skulle der gå, før vi kunne strege denne afdeling fra listen, skriver Cecilie videre.
LÆS OGSÅ: Højgravid Patricia Thyberg ramt af sygdom: Sættes i gang før tid
Ifølge Cecilie kommer det til at kræve tilvænning.
- Men lige nu kan vi alle se frem til bedre nætter og forhåbentlig en roligere søvn - vigtigst af alt har Konrads kæbeoperation vist sig at være den helt rigtige beslutning, slutter hun.
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson afslører: Rio er en pige