Efter "De sjældne danskere"-exit: Nu forklarer Karina beslutningen
Det er en underlig og sørgmodig tid for familien Hvid, som i efteråret ikke skal filme til en ny sæson, som de plejer.
I seks år har familien Hvid - bestående af mor Karina, far Kasper og børnene Nalina og Noor - indviet danskerne i deres familieliv i TV 2-programmet "De sjældne danskere".
Tilbage i august afslørede familien dog, at de har valgt at trække sig fra programmet.
LÆS OGSÅ: "Alle elsker Sinan" vender tilbage: Det bliver grænseoverskridende
Da HER&NU møder Karina Hvid Arensbach til "Simba Prisen" 2024 sætter hun ord på beslutningen.
- Vi har bundet en rigtig fin sløjfe på historien. Noor viser til fulde, hvad han kan, og hvad han har fået lov til, og hvem han er blevet som menneske, og det, synes jeg, er fint, siger hun og tilføjer:
LÆS OGSÅ: David anker dommen: Nu reagerer Sille
- For de første af hans sæsoner bar præg af, at han var syg, og nu er han alt andet end det, og det er bare det bedste punktum, vi overhoved kunne ønske os.
Det er vemodigt
Det er her i efteråret, at familien plejer at gå i gang med optagelserne til en ny sæson, og det er ifølge Karina underligt, at det ikke længere er tilfældet.
- Selvom det er en beslutning, vi er glade for, så er det også virkelig sørgmodigt. Nu går det op for os, at det faktisk virkelig er slut, siger hun og uddyber:
- Det har været en del af vores liv de sidste seks år, og de mennesker, der er kommet ind i vores liv med et kamera, er også blevet en del af vores familie. Så på den måde har det været virkelig nært og sårbart, men også familie-agtigt, og det har bare været dejligt. Det, skal vi lige vænne os til, er slut.
LÆS OGSÅ: Disse 6 ting skændes forældre mest om - og her er parterapeutens råd
Videre siger Karina, at familien er meget taknemmelig for alt den positive energi og response, de har fået i forbindelse med programmet.
- Og så tror vi bare på, at vi har været med til at gøre en forskel for nogle børn, og det er egentlig det vigtigste for os, afslutter hun.
LÆS OGSÅ: Kirsten Siggaard skal under kniven igen
Du kan se det fulde interview med Karina Hvid Arensbach øverst i artiklen.