Nalina og Noors taknemmelige forældre: En kæmpe gave
Efter familiens medvirken i TV 2-programmet 'De sjældne danskere' har modtagelsen og henvendelserne været overvældende.
For Karina Hvid Arensbach, 33, og Kasper Hvid Jensen, 34, har det gjort stor lykke at medvirke i 'De sjældne danskere' på TV 2 sammen med sønnen, Noor på fem år, og datteren, Nalina på ni.
Børnene er begge ramt af det sjældne Sticklers syndrom, der er en bindevævslidelse, som kan påvirke syn, hørelse og give ledproblemer.
LÆS OGSÅ: Kendt komiker er blevet far
Artiklen fortsætter under videoen...
– Vi synes grundlæggende, det har været helt vildt fantastisk, fordi det har åbnet en snak om, hvad normalitet er, og gjort det nemmere for nogle andre børn også at være til. Det har været en kæmpe gave at få lov til at være nogen, som andre kan spejle sig i, fortalte Karina, da familien fejrede vennerne Kaspar og Lambangs bogreception på Frankies Pizza på Frederiksberg.
Parret har også fået gode venskaber ud af TV 2-programmet, som børnene begejstret fortælller, at de ”meget gerne” vil lave flere af.
De har for nylig droppet at sælge det hus, de selv har bygget i Benløse nær Ringsted, og nyder nu familielivet i fulde drag. Og ikke mindst glæder de sig til, at Nalina snart fylder 10 år.
– Vi har det helt vildt godt og trives. Lige om lidt skal vi holde vores første runde fødselsdag. Så vi har fået det liv, vi har manglet. Et dejligt leverpostejsliv. Det er helt vildt fedt.
LÆS OGSÅ: Gustav åbner op om hemmelig kæreste: Helt anderledes