Efter 'Bachelorette'-afvisning: Vidste det på forhånd
Det var ikke helt nemt at gennemskue, hvad der blev af rosen, da Sofie blev afvist i datingprogrammet.
Det var første gang i denne sæson af 'Bachelorette', at en fyr bekendte kulør, da Anders ved gårsdagens roseceremoni høfligt afslog Sofies rose.
Hvad der så skete med rosen efterfølgende, var dog skjult godt.
LÆS OGSÅ: Sy Lee tvunget på singlemarkedet: Drømmer om bryllup og baby
Men faktisk endte rosen tilbage i bunken, og det er der en ganske særlig grund til.
Produktionen bag 'Bachelorette' ved nemlig godt, forud for roseceremonien, hvilke mænd, de to bachelorettes vil tilbyde roser - og også, hvilke roser, mændene vil takke ja til eller afslå, skulle de være heldige at blive spurgt.
Det bekræfter TV 2-redaktør, Thomas Richardt Strøbech overfor HER&NU/Realityportalen.
Det betyder altså også, at Sofie derved ikke får en ekstra rose at dele ud af til en anden håbefuld bejler, når Anders vælger at afslå.
- Så er den rose tabt. Og så har hun én mindre den aften, forklarer Thomas Richardt Strøbech.
LÆS OGSÅ: Sofie indrømmer: Håbede på et andet match