Den virkelige Blachman: Jeg er genert

Da den danske jazzmusiker var barn, fandt han dog ud af, at han kunne bruge musikken til at overkomme sin generthed.

Ligesom den bordeaux velourblazer, som 60-årige Thomas Blachman var iført i fredags i 'X Factor', er storhedsvanviddet også blot noget, han tager på.

– Jeg er absolut ikke højrøvet. Hvis jeg er det, så er det fordi jeg leger, at jeg er det, fortalte Blachman til HER&NU efter showet.

LÆS OGSÅ: Mette og Michaels svære rejse: I fertilitetsbehandling på fjerde år

– Det er en måde at beskytte mig selv på. Jeg er genert, og det har jeg været hele mit liv, lød det.

Da den danske jazzmusiker var barn, fandt han dog ud af, at han kunne bruge musikken til at overkomme sin generthed.

– Da jeg var teenager spillede jeg trommer, for blandt andet at få pigerne til at lægge mærke til mig. Jeg tror altid, at jeg har brugt musikken til at komme ud af min skal. Musik er en verden, som jeg kan gå ind, og så optager den mig, og så sidder jeg ikke og tænker på, hvem jeg selv er. Så handler det om faktuelle ting, og om hvad jeg mener, fortæller han og fortsætter:

– Jeg tror i virkeligheden, at der er mange, der er ret generte, men så går de ind i en eller anden form for faglighed, og så forsvinder det.

LÆS OGSÅ: Smaskforelsket: Felix Smith er flyttet sammen med 20 år yngre kæreste

Netop Blachmans musikalske faglighed er også den, der gør, at han trods sin generthed kan sidde fredag efter fredag og kæfte op på live-tv foran næsten en million danske seere.

– Det, der gør det nemt for mig i 'X Factor', er, at jeg skal tale om noget, som jeg har forstand på, siger 'X Factor'-dommeren.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: 'Først til verdens ende'-par måtte ikke sove sammen

Udover en figursyet blazer og storhedsvanvid har Thomas Blachman også altid briller på, og det er der en særlig årsag til. – Jeg er langsynet og nærsynet. Der er to styrker i. Så det er en rigtig brille, forklarer Blachman.