Cheryl and Liam Payne attend The BRIT Awards 2018 held at The O2 Arena on February 21, 2018 in London, England.

Cheryl Cole revser medierne: - Vis Liam den sidste respekt

Liam Paynes ekskæreste Cheryl Cole rejser kritik af mediedækningen efter Liam Paynes død.

41-årige Cheryl Cole, som har en søn med afdøde Liam Payne, har nu kommenteret på det tragiske dødsfald

 I opslag på Instagram opfordrer sangerinden medierne til at stoppe med de "afskyelige historier" og "medieudnyttelsen" af Liam Paynes død for deres søn Bears skyld.

LÆS OGSÅ: One Direction-medlemmer reagerer på tragisk dødsfald: Fuldstændig knuste

- Mens jeg forsøger at navigere gennem denne altødelæggende begivenhed og bearbejde min egen sorg i denne ubeskriveligt smertefulde tid, vil jeg gerne venligt minde alle om, at vi har mistet et menneske, skriver Cole og tilføjer:

- Liam var ikke kun en popstjerne og en kendis, han var en søn, en bror, en onkel, en kær ven og far til vores 7-årige søn. En søn, som nu skal acceptere, at han aldrig får sin far at se igen.

Videre i opslaget opfordrer hun til, at alle tænker over, hvad de kommenterer og deler om sagen. 

- Jeg bønfalder jer om at overveje, hvad formålet med nogle af disse historier er, andet end at forvolde yderligere skade på dem, der er tilbage, skriver Cole videre og uddyber:

LÆS OGSÅ: Caroline vågnede til beskeden om sit idols død: ”Kan man sørge over et menneske, man aldrig har kendt?”

- Før I skriver kommentarer eller laver videoer, så spørg jer selv, om I ville ønske, at jeres eget barn eller familie skulle læse dem. Vis Liam den sidste respekt som han har tilbage efter sin død, så han endelig kan hvile i fred, afslutter hun. 

Cheryl Cole og Liam Payne mødtes første gang på settet til "X Factor", hvor hun var dommer, og han var deltager. I 2016 offentliggjorde de deres forhold, og i 2017 blev parret forældre til sønnen Bear Grey. De gik fra hinanden et år efter Bears fødsel.

Liam Payne døde den 16. oktober efter et fald fra en balkon på et hotel i den argentinske hovedstad, Buenos Aires. Han blev 31 år.