Se billederne: Kongeparret på byvandring i Holstebro
Kongeparret fejrede Holstebros 750-års jubilæum og mærkede borgernes varme velkomst.
Hverken kongeparret eller de mange, der var kommet for at se dem, lod sig gå på af regnvejret under fejringen af Holstebros 750-års jubilæum.
I stedet rykkede alle bare tættere sammen under paraplyerne.
At næsten hele byen var af huse, blev understreget af tilkaldelsen af Holstebros kendte tv-tvillinger, Anders og Torben Petersen. De var på arbejde i Hjemmeværnet og stod ifølge TV 2 Midtvest for at dirigere trafikken ved Gråkjær Arena under besøget.
LÆS OGSÅ: Silas Holst overrasker: Med i stor biograffilm
Artiklen fortsætter under billederne...
Efter den officielle modtagelse på rådhuset og en frokost i byens gamle jernstøberi, besøgte de kongelige gæster Dansk Talentakademi, hvor der er fem kunstneriske linjer og 140 elever.
En af dem er den 19-årige Emil Nordentoft Møller, der går på kunst og design-linjen og for tiden medvirker i DR1’s ”Den Store Bagedyst”.
Han overrakte dronningen en særlig buket blomster, som han selv har skabt i keramik.
LÆS OGSÅ: TV 2 dropper "Landmand søger kærlighed"
På den efterfølgende gåtur til Storebro blev kongeparret mødt af Holstebros borgere, ligesom der langs ruten var optrædener af lokale kunstnere, der fremviste byens særlige engagement i forskellige kunstarter.
Midt på Storebro deltog de i indvielsen af lydværket "Broer i tiden", der består af 25 stedspecifikke lydfortællinger om Holstebros historie og udvikling.
Det blev indviet, ved at Frederik og Mary samlede det store strømstik til værket.
– Ja, der er forbindelse, og mange tak, fordi der er kommet så mange i dag på den sidste dag i fejringen at et stort, flot og langt jubilæum i mere end en forstand. 750 år. Et stort år for byen. Vi er begge glade for at stå her i dag og gå gennem vind og blæst og regn. Og tak fordi I blev stående og ventede, mens vi gik frem og tilbage, sagde kongen i en kort tale på Storebro, hvor det kongelige besøg også blev rundet af.
LÆS OGSÅ: Sygemeldt: Aflyser alt
Efter besøget i Holstebro tog kongeparret ifølge HER&NU's oplysninger direkte på efterårsferie.
De satte kursen nordpå til den kongelige jagthytte i Trend, der ligger en god times kørsel fra Holstebro.
Her har den kongelige familie i mange år haft tradition for at holde efterårsferie med børnene og ikke mindst at fejre kronprins Christians fødselsdage. Den unge tronfølger, der i tirsdags fyldte 19 år, er dog for tiden på en længerevarende rejse i det østlige Afrika.
LÆS OGSÅ: Taknemmelige Ole Henriksen: Vil nyde sit velfortjente otium
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.