Bryder tradition: Aldrig sket før i "X Factor"
Når seerne blænder op for den nye sæson af "X Factor", er det et anderledes syn, der vil møde dem.
Da det danske ”X Factor” sendte sine første programmer tilbage i 2008, blev seerne introduceret til et dommerpanel, hvor der i midten sad en kvindelig dommer, som blev flankeret af to mænd på fløjene.
LÆS OGSÅ: Kongehuset misbrugt: Stopper øjeblikkeligt
Artiklen fortsætter under videoen...
I år har TV 2 dog valgt at bryde traditionen, og nu sidder Simon Kvamm i midten, mens Blachman sidder til højre for ham og Oh Land til venstre.
- Det er en lille ting, men på en måde er det en stor ting, fordi man hele tiden ser det billede, og vi sidder og kigger på deltagerne fra vores positioner, fortæller Simon Kvamm til HER&NU.
– Jeg ved ikke, hvorfor man har valgt at gøre det fra produktionens side. Det er vel for at ryste posen. Blandt andet fra et ligestillingsmæssigt perspektiv, så det ikke altid er kvinden, der sidder i midten og bliver talt bagom. Det synes jeg er fint. Så må jeg jo tage den.
Ifølge Kvamm har pladsbyttet påvirket dommernes dynamik positivt.
- Jeg synes, der er en virkelig god dynamik. Jeg føler, vi har haft det ret sjovt, og der har været nogle store momenter.
LÆS OGSÅ: Phillip Faber er blevet skilt
Stor kritik
Den tidligere "X Factor"-dommer Pernille Rosendahl har tidligere været ude med riven og har kritiseret de faste dommerpladser med kvinden i midten.
- Det ender tit med, at mændene sidder og laver highfive hen over hovedet på den kvindelige dommer. Det kommer lidt til at fremstå som om, den feminine energi ikke er noget værd, fortalte Pernille sidste år i Berlingskes podcast 'Østergaards salon' om det mandsdominerede dommerbord og kaldte det "super gammeldags".
Swan Lee-forsangeren pointerede, at underholdningsprogrammet ikke følger med tiden på samme måde som den britiske udgave, hvor der er to kvinder og to mænd, hvilket ifølge Pernille skaber en balance og ligevægt, som det danske "X Factor" har manglet.
Det er 12 år siden, Pernille Rosendahl var dommer, og hun havde de to mandlige dommere Thomas Blachman og Mich "Cutfather" Hansen på hver sin side.
LÆS OGSÅ: Caroline Fleming fik nye behov, da hun blev mor – og det blev enden på hendes ægteskab