'Bachelorette'-Anders afslører: Kontaktet af caster
Der kunne meget muligt være mere tv på vej fra Anders.
Anders Egelund fik sin tv-debut i den netop afsluttede sæson to af 'Bachelorette'.
Her valgte han som bekendt selv at trække sig fra programmet - men det er altså ikke ensbetydende med, at oplevelsen med at lave tv har skræmt ham. Tværtimod.
LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-deltager rejste med skjult agenda: Sådan reagerede tv-holdet
Faktisk kunne han på dette års Roskilde Festival også afsløre overfor HER&NU/Realityportalen, at der meget vel kan være mere tv på vej.
- Jeg er blevet kontaktet i forhold til et program, fortæller Anders og tilføjer:
- Men jeg ved ikke lige helt, hvad der kommer til at ske, nu tager jeg det lige stille og roligt.
Der er dog ikke tvivl om, at Anders godt kunne se sig selv foran kameraet endnu en gang.
- Jeg synes, det har været overraskende nemt for mig at være på tv og snakke åbent om, hvordan jeg har det, fortæller han og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald afslører: 'Vild med dans'-afløser er fundet
- På den måde synes jeg ligesom, jeg er ret godt egnet til at lave noget mere. Men det skal jo også føles rigtigt, så hvis der er noget, jeg synes giver mening, kunne jeg helt sikkert godt overveje det.