Anders og Lissa efter 'Bachelorette': Sådan er deres relation i dag
Anders Egelund valgte at trække sig fra 'Bachelorette', men ses han stadig med Lissa?
I torsdagens afsnit af 'Bachelorette' valgte Anders Egelund at forlade programmet. Selvom han fik lyst til at blive efter Lissas søde ord, var hans flybillet hjem til Danmark bestilt, så beslutningen var taget.
LÆS OGSÅ: Mahamad Habane scorer vildt værtsjob
Der er dog sket meget, siden deltagerne kom hjem fra Sri Lanka i februar.
- Vi har det virkelig dejligt, jeg er virkelig glad for den relation, vi har, vi er jo nærmest blevet BFF på en mega cute måde, fortæller Anders i en spørgerunde på Instagram med Lissa.
- Og det er vores hunde også. Vi har det rigtig godt og er meget, meget gode venner, tilføjer Lissa.
- Vi er nærmest venne-forelsket, griner Anders.
Anders og Lissa mødtes 2-3 uger efter hjemkomsten og drak en masse øl.
- Vi fandt ud af, at kemien var den samme herhjemme, og at vi selvfølgelig skulle fortsætte med at være rigtig gode venner, hvilket vi stadig er i dag, fortæller Lissa.
LÆS OGSÅ: Maria Mainz imponeret over sønnen: Taler bedre engelsk end dansk
Ifølge Anders mærkede han en romantisk kemi til Lissa på deres første date i 'Bachelorette', men han så hende også som sin bedste ven, så det var to i én. Og det er Lissa enig i.
- Jeg var virkelig tiltrukket af Anders, og jeg synes jo stadig, du er en flot fyr. Der var bestemt romantiske følelser på vores date - også fra min side, for jeg blev lidt genert, og der var noget i luften, fortæller Lissa.
LÆS OGSÅ: Afslører tv-snyd i DR-hit: Jeg er sur på produktionen