Amalie Szigethy indrømmer mediestunt
Alt har ikke været, som det er blevet fremlagt i offentligheden.
Der har længe været kurrer på tråden mellem Amalie Szigethy og hendes mor, Charlotte Lytton Kejser.
Efter tv-personligheden i fjor atter fandt sammen med faren til sine to døtre, Mikkel Skelskov, brød mor og datter nemlig med hinanden i en lang periode.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Amalie og Mikkel tilbage i nyt tv-program
Tilbage i marts tog Amalie dog bladet fra munden og fortalte, at hun og moderen igen var på talefod - men nu kryber hun til korset og fortæller til HER&NU/Realityportalen, at fejden slet ikke var, som det ellers blev foregivet.
Det sker i forbindelse med nyheden om, at Amalie vender tilbage til skærmen i sit helt eget tv-program 'Amalie - Mit Kaostiske Kærlighedsliv', der får premiere på Prime Video 23. august - og her er der tilsyneladende en forklaring på familiefejden i vente.
- Dem, der har haft spørgsmål til det, får noget at se i programmet, som ikke er givet til pressen, indleder tv-kendissen og indrømmer:
- Vi har kontakt. Og det har der også været længe, men det har været til ære for programmet, at vi ikke har snakket om det offentligt.
LÆS OGSÅ: Ikke set i 'Paradise Hotel': Sofie manipulerede produktionen
Ifølge Amalie har det da også haft sine fordele, at hun har måttet lægge låg på forholdet til sin mor udadtil.
- Det har måske været godt for os, rent faktisk at få at vide, at vi blev nødt til at skjule det, fordi vi laver det her program. For vi har ligesom også haft brug for at finde vejen til hinanden, og det har været fedt, den proces ikke har været til offentlig skue, forklarer hun og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Efter 'Bachelorette'-bombe: TV 2 under pres
- Det har selvfølgelig været svært at holde det skjult, for når jeg får taget billeder med min mor og mine børn, så har man jo lyst til at dele det og skrige til hele verden. Men jeg tror faktisk, det har været rigtig sundt.
LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-bejlere afslører: Sådan går det med kærligheden