Jan og Ulla efter 'Luksusfælden': Det var en øjenåbner
Jan er positivt overrasket efter parrets deltagelse i ’Luksusfælden’.
For ægteparret Jan, 59, og Ulla, 56, var deres deltagelse i ’Luksusfælden’ en god oplevelse. Inden optagelserne havde parret fra Kjellerup en samlet gæld på 1,3 millioner kroner, og derfor meldte deres datter, Christina, Jan og Ulla til det populære til tv-program for, at de kunne få styr på økonomien, der på det tidspunkt skrantede.
- Det første stykke tid var det svært at sluge, at Christina havde tilmeldt os, men det var også nødvendigt for, at vi kunne komme tilbage på sporet, fortæller Jan til HER&NU.
LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-babe afslører abort: Føler mig skyldig
På trods af det mener Jan, at parrets medvirken har gjort, at de nu har nogle økonomiske retningslinjer at forholde sig til i fremtiden.
- Der er selvfølgelig stadig noget misligholdt gældt, som vi skylder, men nu har vi det i det mindste noget konkret at forholde os til, fortæller Jan.
Selvom det ikke var parrets egen beslutning at melde sig til programmet, mener Jan, at det udelukkende har været godt at være med. Foruden de mange råd har parret kunne skære 428.000 kr. af deres gæld, efter eksperterne har forhandlet med kreditorerne, og det har gjort fremtidsudsigterne for deres økonomiske situation overskuelig.
- Vi har også en del, vi skal leve op til nu, efter at eksperterne har forhandlet aftalerne hjem til os. Vi vil gerne bevise, at vi er økonomiske ansvarlige, fortæller Jan.
LÆS OGSÅ: Nyt tv-program: Fra 'Vild med dans' til 'Vild med håndbold'
Ulla er kommet i kørestol
Jans kone, Ulla, har de senere år, som fortalt i ’Luksusfælden’, været på ressourceforløb. Dog kom hun i juni, efter lang tids søgen, på førtidspension, og det har også givet parret større økonomisk råderum.
- Det har jo været en lang kamp, men det betyder, at vi kan overholde vores økonomiske aftaler, fordi det hele ikke afhænger af min indkomst, og det gør også, at jeg kan puste en smule ud, fortæller Jan.
LÆS OGSÅ: Dansk skuespiller i drukneulykke: Jeg tænkte, nu skal jeg dø
På trods af den stigende indkomst i husstanden er Ullas rygsygdom blevet forværret, og det betyder, at hun den dag i dag sidder i kørestol. Sygdommen, som Ulla har haft længe, er nu taget til.
- Hendes ryg har det ikke godt, og vi har derfor anskaffet os en kørestol, som hun bruger dagligt. Det gør selvfølgelig det hele en smule mere vanskeligt, fortæller Jan.
Programmet har samlet familien
I det nye afsnit af ’Luksusfælden’ er parrets datter, Christina, tydeligt berørt af hendes forældres økonomiske situation. Efter at Jan og Ulla har deltaget i programmet, er familien dog blevet rystet tættere sammen.
- Det var jo pinligt at låne penge af vores datter, som vi på gjorde, inden vi var med i programmet, men det har også forstærket vores forhold efter, at hun turde at melde os til programmet, fordi vi havde brug for et wakeupcall, fortæller Jan.
LÆS OGSÅ: Reality-stjerne afslører hård barndom: Seksuelle overgreb og selvmordstanker
I slutningen af programmet bliver det også afsløret, at Christina skal være mor, hvilket betyder, at Ulla og Jan er blevet bedsteforældre, og den nye titel huer Jan.
- Nu har Christina jo også fået et barn, og det er dejligt, at vi kan ses som en rigtig familie, uden at det hele skal handle om penge, fortæller Jan.