HOT NEWS: 'Nybyggerne'-par skal være forældre
Til efteråret bliver to til tre hjemme hos Charlotte og Fredrik fra grøn lejlighed.
Da Realityportalen.dk i februar besøgte 'Nybyggerne'-parret fra grøn lejlighed, Charlotte Jakobsen, 26, og Fredrik Holm Koch, 28, i deres nuværende lejlighed på Frederiksbjerg i Aarhus, var der ingen tvivl om, at drømmen om en familie var i fokus, når parret tænkte på fremtiden.
- Vi tænker da på at stifte familie inden alt for lang tid. Det er selvfølgelig noget, vi har snakket om. Og vi kan godt undvære begge ekstra værelser i lejligheden i Hedehusene, hvis det nu bliver os, der vinder, fortalte Fredrik med et smil, mens Charlotte nikkede genkendende.
- Lige nu studerer Fredrik til lærer og jeg antropologi, så vi har snakket om lige at blive færdiguddannede først, da der ikke er så længe til. Men nu må vi se, tilføjede hun.
LÆS OGSÅ: Charlotte og Fredrik: Så meget tabte vi os under ‘Nybyggerne’
Det viser sig dog nu, at Fredrik og Charlotte havde tænkt lidt mere på familieforøgelse i februar, end de fortalte. Parret har nemlig netop afsløret en stor nyhed på Instagram:
- Der er sket noget fantastisk. Vi skal være forældre til efteråret. Billedet er taget efter første scanning, og vi er bare glade, skriver Charlotte sammen med hashtaggene: Vi skal have en kæmpe baby, lykke og morgenkvalme er en fest.
Overfor Realityportalen.dk uddyber Charlotte:
- Jeg er nu et par måneder henne i graviditeten, og vi er rigtig glade. Jeg har en del kvalme, men Fredrik er rigtig sød til at tage snackture, når der opstår cravings efter grillkylling, is eller croissanter, fortæller hun glad.
Stort tillykke til det søde par!
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-Charlotte og Fredrik: Sådan mødtes vi
Se det skønne billede nedenfor:
LÆS OGSÅ: WOW! Så meget tabte Thomas sig under ‘Nybyggerne’
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Her er de nye landmænd
STORT GALLERI: Se alle Princess Nataschas vilde looks