Efter 3,5 år: 'Nybyggerne'-Martin forlader familien
Nu stikker Martin Høghfeldt til søs igen.
Sunnvá og Martin Høghfeldt havde aldrig prøvet at være sammen i otte uger uafbrudt, før de var med i 'Nybyggerne' i 2020. Dengang sejlede Martin nemlig som første styrmand for Maersk Supply Service, hvilket betød, at han tit efterlod Sunnvá i deres lejlighed på Amager 8-15 uger ad gangen for at tage ud på eventyr.
Artiklen fortsætter under videoen.
Efter 'Nybyggerne' blev parret dog forældre til sønnen Kristian, og derfor droppede Martin for en stund sit liv til søs.
- Jeg har været så priviligeret, at jeg de sidste 3,5 år har haft Martin i land, og jeg har virkelig nydt det, skriver Sunnvá i et opslag på Instagram.
Tilbage på de syv verdenshave
I opslaget skriver Sunnvá videre, at Martin nu, efter 3 år, er klar til at drage ud på de syv verdenshave igen.
- Heldigvis er der ‘kun’ tale om en måned ad gangen, hvorefter han er hjemme tilsvarende en måned, forklarer hun og fortsætter:
- Jeg ved, at både Kristian og jeg kommer til at savne Martin helt vildt, og at han vil savne os. Jeg vidste, at dette ville blive en realitet på et tidspunkt i vores liv, og det kommer helt sikkert til at være hårdt for os alle sammen.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Martin datede tv-kendis: Nu er det slut
I 2023 satte Sunnvá og Martin huset, som de vandt i 'Nybyggerne', til salg og flyttede til Færøerne, hvor det, ifølge Sunnvá, ikke er fremmed at have en mand, der arbejder på havet.
- Jeg kommer til at bære Græsenke titlen med stolthed, lyder det.
LÆS OGSÅ: Jackie åbner op om bruddet: Det var synd for børnene
Martin rejste hertil morgen, mandag den 10. juni, og Sunnvá og Kristian er allerede igang med at tælle ned til den 11. Juli, hvor han vender retur.
LÆS OGSÅ: Laura Drasbæks nye lykke: Ubetinget kærlighed