Hemmeligt bryllup: Dansk prinsesse gift igen

Prinsesse Alexandra og greven af Egeskov, Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, blev sidste weekend gift i Skt. Jørgens Kirke i Svendborg.

I sidste weekend sagde prinsesse Alexandra, 48 år, ja til greven af Egeskov, Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, 54 år, i Skt. Jørgens Kirke i Svendborg.

Brudeparret ankom sammen til kirken i Kong Christian X's Cadillac V8 Touring Convertible fra 1933, der til daglig er udstillet på Egeskov. Der var kun 33 gæster til vielsen, som prinsesse Alexandras ven sognepræst Martin Wemmelund stod for. Han giftede hende også med grev Jefferson von Pfeil und Klein-Ellguth i Gråsten Slotskirke i 1998, ligesom han har døbt hendes to børn, grev Richard og komtesse Ingrid.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Benedikte taler ud: Skarp kritik af Mary i ny bog

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre dronning Margrethe fortælle om Kongehusets specielle forhold til Livgarden.

LÆS OGSÅ: Marys dybe sorg: Mange dødsfald i Kronprinsessens liv

Brudeparret har tidligere fortalt, at de har kendt hinanden hele livet. Prinsesse Benedikte er også gudmor til Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille. De var begge netop blevet skilt, da de for år to siden pludselig forelskede sig.

Brylluppet er greven af Egeskovs tredje. Han har tidligere været gift med juristen Margrethe Kirketerp-Møller fra nabogodset Sandholt, som han har børnene komtesse Marie-Sophie, 26, og greve Gregers, 24, med, og senest forretningskvinden Caroline Søeborg Ohlsen.

Efter vielsen fulgte gæsterne med de nygifte med tilbage til Egeskov Slot, hvor der blev holdt fest i Riddersalen.

LÆS OGSÅ: Nikolai afslører hidtil ukendte sider: Jeg be’r til Gud