Prins Gustav og prinsesse Carinas store lykke: Vi har fået en datter
Den lille prinsesse er ligesom sin storebror, prins Gustav Albrecht, født af en amerikansk rugemor.
Præcis 11 måneder efter de fik en søn, er prins Gustav, 55, og prinsesse Carina, 55, blevet forældre igen.
LÆS OGSÅ: Gigi bryder tavsheden efter 15 år: Derfor trak jeg stikket
En talsmand for parret fortæller Billed-Bladet, at de fredag den 26. april fik en datter og at ”alle har det godt”.
Den lille prinsesse er ligesom sin storebror, prins Gustav Albrecht, født af en amerikansk rugemor.
LÆS OGSÅ: Oh Land afslører: Vild gave fra Blachman
Da de sidste år fik opfyldt deres mangeårige ønske om at få et barn, var de meget åbne om, at det var sket med hjælp fra en rugemor.
– Prinsesse Carina og prins Gustav er meget lykkelige og taknemmelige for denne mulighed og takker alle involverede, der har hjulpet med at finde en juridisk lovlig vej at følge, forklarede de gennem deres talsmand.
Prins Gustav, der er overhoved i fyrstehuset Sayn-Wittgenstein-Berleburg, giftede sig i juni 2022 med amerikanskfødte Carina efter mange års juridiske slagsmål.
Hans afdøde fars fætter betvivlede, at Gustav var den retsmæssige arving til Berleburg, der med jord- og skovbesiddelser på størrrelse med Langeland er over fire milliarder kroner værd.
LÆS OGSÅ: Ude af ‘Først til verdens ende’: Strandet i Malaysia i flere dage
Gustav fik dog til sidst rettens ord for, at han var den retsmæssige arving, og at betingelserne i hans farfars testamente, der var dikteret af datidens nazi-love, var ugyldige.
Der er dog fortsat mandlige arvefølge i fyrstehuset, så hvis slottet skulle blive i familiens eje, var Gustav og Carina nødt til at få en søn.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-stjerne er blevet far