Foto: Marianne Overaa / DR

'Gift ved første blik'-Michael var jomfru: Derfor stod jeg frem på tv

Selvom Michael var fast besluttet på at holde hemmeligt, at han var jomfru, endte det helt anderledes.

I syvende afsnit af ‘Gift ved første blik’ kom man helt tæt på 27-årige Michael Harders, som fortalte, at han havde været jomfru, indtil han mødte 25-årige Kathrine Gosvig Kelså.

Mens det hele tiden var planen, at Michael ville fortælle Kathrine om sin manglende seksuelle debut, var det dog langtfra planen, at det skulle komme frem på landsdækkende tv overfor hele Danmark. Michael har dog en god forklaring på, hvorfor han i sidste øjeblik valgte at fortælle sin historie.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Cecilie har foræret sin brudekjole væk

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-par afslører: Derfor bruger vi hinandens tandbørste

- Jeg havde gjort det meget klart overfor casterne og eksperterne, at jeg ikke ønskede at komme ind på det i programmet. Det var simpelthen for grænseoverskridende for mig. Det havde de intet problem med, og jeg endte heldigvis alligevel med at blive udvalgt til programmet. Det var uden tvivl et svært emne for os at navigere i. Sammen med vores kameramand lavede jeg oprindeligt den aftale, at vi blot omtalte det som, at jeg ikke “havde så meget erfaring” – for på den måde at holde det vagt, forklarer Michael på parrets blog og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Sådan er det gået alle ‘Gift ved første blik’-parrene

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da Sidney Lee blev friet til i et supermarked

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-deltager tilbageholdt i lufthavnen: Nu skal parret skilles

- I løbet af eksperimentet opbyggede jeg dog langsomt mere mod og selvtillid – i høj grad med hjælp fra Kathrine. Så derfor valgte jeg endelig i program syv at stå frem. Efterfølgende har jeg fået meget stor respons på Facebook og Instagram. Folk har udtrykt taknemmelighed, folk har fortalt deres egne historier, og folk har stillet mig en masse spørgsmål – alt fra “hvornår bør man fortælle hende/ham, man er jomfru?” til “hvordan var det at miste sin mødom?”. Mest af alt bed jeg mærke i, at mange folk har oplevet langt værre stigmatisering end mig. Så hvis jeg oplevede det som slemt at være voksenjomfru, tør jeg slet ikke tænke på, hvordan andre derude har det – eller har haft det.

Michael slår desuden fast på bloggen, at det bestemt ikke er pinligt at være voksenjomfru, og at han på grund af reaktionerne fik lyst til at tage debatten op, hvilket han har gjort i Information. Du kan læse hans indlæg HER!

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Carsten taler ud: Derfor vil jeg ud af programmet

LÆS OGSÅ: Geggo afslører: Så meget af brylluppet betaler TV3

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Stephanie er flyttet sammen med kæresten