Geggo og Cengiz om bryllup: Folk vil tænke, at vi er de mærkeligste i hele verden
'Familien fra Bryggen'-seerne får lov til at komme helt tæt på bryllupsplanerne, men én ting får de ikke at vide.
Når 'Familien fra Bryggen' de næste torsdage kommer til at løbe over skærmen på TV3 vil seerne få lov til at komme helt tæt på det bryllup, som Geggo og Cengiz planlægger. De to blev ellers gift i Las Vegas den seneste sæson, der blev vist på skærmen i slutningen af 2017, men det var altså slet ikke nok for dem.
Geggo og Cengiz har tidligere fortalt, at de skal giftes igen - blandt andet fordi Linse ikke var med til det første bryllup, og fordi det hele generelt gik så stærkt. Denne gang skal det så planlægges bedre, og det får seerne lov til at se. Der er dog én ting, som parret på ingen måde vil ud med på forhånd. Datoen er nemlig tophemmelig, slår de fast over for Realityportalen.
- I den nye sæson af 'Familien fra Bryggen' får man en idé om det. Vi siger i hvert fald, hvilken måned det er, men selve datoen kommer aldrig ud. Der står også i vores invitationer, at datoen er fortrolig, lyder det fra Geggo og Cengiz.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er Linses VILDE fremtidsplaner i Spanien
LÆS OGSÅ: Er Geggo gravid? Nu giver hun svaret
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Princess Natascha fortælle, at hun gerne vil ligne Linse
LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er helt til grin
LÆS OGSÅ: Linse: Sådan går det med kærligheden
"De mærkeligste i hele verden"
Realitydeltagerne er generelt ikke meget for at tale om planerne, før de bliver vist på skærmen. De afslører dog, at der kommer 65 gæster, men de er ikke helt enige omkring, hvorvidt det er mange. Geggo synes, det er et pænt antal, men Cengiz er ikke helt enig.
- Det bliver ikke et så stort bryllup. Det er ikke så mange mennesker. Til tyrkiske bryllupper er der 300-400 ... men det skal vi fandeme ikke have, griner Cengiz.
Meget mere ønsker de ikke at sige, men de lover, at man ikke bliver skuffet, hvis man ser sæsonen og gerne vil følge med i bryllupsplanlægningen.
LÆS OGSÅ: Linse afslører: Her er Fremtids-Peters afløser
LÆS OGSÅ: Didde åbner op efter bruddet med Sonny: Sådan er vores forhold i dag
- Man skal se den nye sæson af 'Familien fra Bryggen'. Der får man alt at vide. Man kommer ret tæt på planlægningen, så alle de kvinder, der sidder derude og er interesseret i sådan noget, de kan rolig se med, for der kommer rigtig meget, siger Geggo og fortsætter:
- Det bliver både rigtig traditionelt, rigtig utraditionelt og rigtig mærkeligt. Der er sikkert nogle, der kommer til at sidde og ryste på hovedet og tænke, at vi er de mærkeligste mennesker i hele verden til nogle af tingene, griner hun.
Du kan se 'Familien fra Bryggen' hver torsdag klokken 20:00 på TV3 og Viaplay.
LÆS OGSÅ: Amalie overvejer at droppe ‘Forsidefruer’: Jeg føler mig trådt på
LÆS OGSÅ: Amalie: Derfor er jeg blevet gravid