Forskelsbehandling på 'Paradise': Produktionen tog røven på mig
'Paradise'-Belo har oplevet stor forskelsbehandling af produktionen under sit ophold på hotellet.
I det nye 'Paradise'-format er der stor fokus på diversitet og på, at deltagerne skal vise, hvem de er. Men nu fortæller 'Paradise'-deltageren Belo, at det ikke var det, han oplevede under sit ophold på hotellet.
LÆS OGSÅ: Ude af 'Paradise': Det var over stregen
Artiklen fortsætter under videoen af Belo til snigpremiere...
- Produktionen havde lovet mig en hel masse ting hjemmefra, for eksempel at jeg kunne lave promovering af min frisørsalon dernede ved at klippe de andre deltagere. De var meget åbne over for alt. Jeg tænkte, at det kunne være fedt at kunne være et godt forbillede for andre med mørkt krøllet hår fra Nørrebro ved at være med i 'Paradise', indleder Belo til Realityportalen og fortsætter:
- Min passion er at klippe. Inden jeg kom derned, sagde produktionen, at jeg havde en kæmpe fordel, og jeg skulle bare derned og klippe alle gutterne på enmandshånd. Da jeg så ville klippe Nedim for første gang, sagde de, at det måtte jeg ikke, og jeg skulle vente. Og sådan blev det ved. En af grundene til, at jeg tog afsted, var for at lave promovering for min salon, så jeg føler også lidt, at de har taget røven på mig.
LÆS OGSÅ: CHOK! Reality-deltager single igen
Forskelsbehandling mellem deltagerne
Men for Belo handlede det ikke kun om, at han ikke fik lov at klippe de andre deltagere.
- Alt gik faktisk fint til at starte med. Men så begyndte jeg at føle, at der var en masse forskelsbehandling. Jeg tog derned for at nedbryde nogle fordomme omkring personer som mig, hvilket jeg også tror, at de andre deltagere gjorde. Men nogle fik meget mere taletid end andre, forklarer Belo og kommer med eksempler på, hvordan flere af de andre fik mere taletid:
LÆS OGSÅ: Mathilde Gøhler dømt igen
- Da Mads F. kom ind, blev der pludselig sat musik på, selvom der ikke var fest, og vi skulle op og danse. Indtil da havde vi kun hørt musik, når der var fest. Der fik Mads taletid, hvor han fik lov at vise sine danseevner og tale om sin dans. Og til Pandoras Æske fik Frederikke stillet nogle spørgsmål, som gav hende taletid omkring at være transkønnet, og produktionen bad hende om at tale videre om det. Jeg synes, det er super fedt, at de fik taletid, og jeg er rigtig glad for, at jeg selv har fået nedbrudt fordomme om dem, men jeg ville ønske, at vi andre også fik lidt mere taletid.
Og Belo var tilsyneladende ikke den eneste, der kunne se problemet.
- Jeg sad og snakkede med nogle af de andre deltagere, der syntes præcis det samme som mig. De syntes også, det var nederen.
LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-stjerne tager stor beslutning: Nye fremtidsplaner
Blev bedt om at skrue ned
På skærmen ligner Belos sidste dag enhver anden dag inden en partnerceremoni på 'Paradise'. Der er gang i taktikken, og deltagerne er nervøse. Men for Belos vedkommende gik meget af dagen faktisk ikke med at snakke med de andre deltagere. Den gik med at snakke med produktionen.
- På dagen for min sidste partnerceremoni hev en af tilrettelæggerne fat i mig og bad mig om at skrue lidt ned for charmen, fordi det kan blive for meget for nogen. Jeg forstår det godt, for det var fordi, jeg havde kaldt Mads F. for en svans. Men det var slet ikke sådan ment. Vi sad og snakkede om nogle damer, og så sagde jeg "Hold nu kæft, din svans, selvfølgelig havde du taget hende med hjem", forklarer Belo og fortsætter:
- Jeg sagde pænt til ham, at de har castet mig, som jeg er. Til min casting snakkede jeg præcis, som jeg gjorde på hotellet, og min caster har sagt, at hun castede netop mig, fordi jeg har et fucked op sprog og bare siger, hvad der passer mig, og gør hvad jeg vil. Og så undskylder han.
LÆS OGSÅ: Efter 'Landmand søger kærlighed': Jeg skal giftes
Efterfølgende fik Belo mulighed for at vende sine frustrationer omkring forskelsbehandlingen med den deltageransvarlige, der har til opgave at sørge for, at deltagerne har det godt.
- Samme dag fik jeg snakket med den deltageransvarlige om mine følelser. Hun var rigtig flink, og jeg fik lettet hjertet. Jeg fik fortalt hende, hvordan jeg virkelig havde det, for første gang. Hun var meget forstående og lovede mig, at hun ville se, hvad hun kunne gøre ved det. Men det var ikke sikkert, hun kunne gøre særlig meget, for hun havde ikke den store rolle. Men det, jeg primært ville have ud af at tale med hende, var, at hun hørte mig og forstod mig. Jeg sagde også, at jeg ikke var den eneste, der sad med den her tanke, forklarer Belo.
LÆS OGSÅ: Lenny efter stor beslutning: Jeg er glad
Viaplay: Vi er ærgerlige
Realityportalen har vendt Belos oplevelser med Viaplay. Til det svarer redaktør Morten Lollike:
- Vi er rigtig ærgerlige over, at Belo føler, som han gør. Vi gør altid vores yderste for at sikre fair behandling for alle i vores cast, og vi vil samtidig gerne slå fast, at vi aldrig forskelsbehandler de medvirkende i nogen af vores programmer. Det betyder meget for os at tage godt hånd om alle - hvilket vi også mener, at vi har gjort i denne sag. I forhold til taletid forsøger vi at skildre livet på Paradise på bedste vis, og altid med fokus på kærligheden, konflikterne, venskaberne, humoren og de handlinger, der har konsekvenser for spillet. Når det er sagt, så filmer vi døgnet rundt, så der vil altid være situationer og samtaler, der ikke kommer med i det endelige program.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Mads åbner op: Jeg flygtede fra sorgen