Første kvinde i Landmand søger kærlighed: Jeg vil behandles som en prinsesse
Stine Marthine Pedersen er den første kvinde i 'Landmand søger kærlighed', og selvom hun er kvinde i et mandefag, så vil hun gerne behandles som en prinsesse.
Stine Marthine Pedersen på 27 år er den første kvinde, der medvirker i den danske udgave af dating-programmet ’Landmand søger kærlighed’, og selvom hun er en kvinde i et mandsdomineret fag, så vil hun ikke betegnes, som en af drengene, når hun er i et forhold.
- Til daglig går jeg rundt i arbejdstøj med lort i håret, og det er nok der, jeg føler mig mest tilpas, men derfor kan jeg godt lide at få blomster og blive behandlet som en prinsesse. Det har jeg også brug for, siger Stine, der til daglig passer 300 køer på en stor gård.
LÆS OGSÅ: Martin Rathkjen fra 'Landmand søger kærlighed': Far for første gang
LÆS OGSÅ: UH! 'Løvens Hule' vender tilbage allerede i næste uge
- Når jeg har fri, så kan jeg vildt godt lide at have løst hår, for det har jeg aldrig til daglig, så hvis jeg skal noget, så har jeg oftest løst hår, siger Stine og understreger, at det er ikke fordi, at hun duller sig op og tager en masse make-up på, og det er stadig bukser, hun foretrækker i sin påklædning.
- Når jeg er på arbejde med hovedsageligt drenge, så er jeg ligeglad med, hvordan de ser mig, for det er bare mine kammerater, men hvis det er en, jeg gerne vil imponere, så vil jeg gerne se ordentlig ud. Jeg vil ikke være maskulin i et forhold, selvom jeg er i en maskulin stilling og kan køre traktor og arbejder i et erhverv, man forbinder med et mandejob. Jeg vil gerne have, at en fyr ser mig som en pige.
LÆS OGSÅ: Kærligheden brast for 'Landmand søger kærlighed'-par: Derfor er vi ikke sammen længere
Til daglig nyder Stine også samvær med sine veninder, som hun ser så ofte som muligt.
- Jeg er også pige og feminin, når jeg er sammen med veninderne. Vi snakker prævention og mange andre pigeting, men de kan have svært ved at forstå, at jeg har så mange kammerater – gode drengevenner, der ikke er andet end venner, men sådan er det bare i mit fag, som er domineret af mænd. Mine veninder forstår ikke, at jeg kan spise sushi med min kammerat, og de forbinder det straks med en date.
LÆS OGSÅ: Kæmpe glæde: Oh Land har født
LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Medina er gravid
Tilmeldt af sidste års landmand
Det var ikke helt frivilligt, at Stine blev en del ’Landmand søger kærlighed’, og var det ikke for kammeraten Martin Danielsen, der medvirkede i sidste års sæson, så var det aldrig kommet på tale.
- Jeg ville aldrig have meldt mig selv, for alt den opmærksomhed er slet ikke mig. Jeg kom med ved et tilfælde, fordi Martin tilmeldte mig. Jeg startede også med at sige nej, da casteren ringede, men så faldt vi i snak, og jeg tænkte, at måske det var okay at prøve noget nyt og tage en chance, fortæller Stine, der ikke vidste, hvad hun gik ind til, og hvad det vil sige at være den første kvinde, der medvirker i programmet.
LÆS OGSÅ: EXIT! Marie klar til 'Vild med dans' med en kvinde
- Det er lidt nervepirrende at være den første kvinde, for det er jo en stor nyhed for TV 2, og de vil gerne blæse det lidt stort op, så det skræmmer mig lidt. Jeg er skubbet op forrest, hvilket er skræmmende, da det er en helt ny verden, jeg bevæger mig i. Jeg ville gerne bare have lov at stå med de andre og læne mig op ad dem. Jeg er ikke vant til stor opmærksomhed og gør aldrig et stort væsen ud af mig selv. Så det er lidt wow, fortæller Stine, der er med i programmet, som har premiere tirsdag den 11. august kl. 20.00 på TV 2.
Se 'Landmand søger kærlighed' i aften, tirsdag den 11. august, kl. 20.00 på TV 2.
LÆS OGSÅ: 'Løvens hule'-stjernens vilde gave: Luksusvilla til 15 millioner