UH! 'Løvens Hule' vender tilbage allerede i næste uge - Her & Nu

UH! ‘Løvens Hule’ vender tilbage allerede i næste uge

Nu er der godt nyt til alle, der med begejstring fulgte med i DR’s populære reality-program ‘Løvens Hule’. For allerede den 19. august er løverne tilbage.

Af Caroline Grønne Wigdal - 10. august 2020 kl. 11:23

Som der altid gør i ‘Løvens Hule’, blev der fra de fem investorer Jesper Buch, Mia Wagner, Jan Lehrmann, Jacob Risgaard og Christian Arnstedt lagt massevis af millioner i nye forretningsidéer, da det tilbage i januar gik løs med femte sæson af programmet.

LÆS OGSÅ: Det vidste du ikke om ‘Løvens Hule’

Men på samme tid satte coronaen ind og ramte hårdt – og derfor er en særversion af programmet nu tilbage med premiere allerede onsdag den 19. august. Her vil der være fokus på de konsekvenser, som coronakrisen har medført for alle iværksætternes virksomheder.

Jesper Buch og Jan Lehrmann i ‘Løvens hule’ (Foto: Per Arnesen/DR)

I ’Løvens Hule – velkommen til virkeligheden’ bliver man klogere på, hvad der sker, når coronakrisen rammer danske iværksættere, samt hvad der er sket, siden iværksætterne fik hentet en investering med fra hulen. I programmet vil løverne nemlig besøge flere af de virksomheder, som der i de tidligere sæsoner af  ’Løvens Hule’ er blevet investeret i. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Remee og Mathilde uenige: Skal Kenyas store ønske opfyldes?

– Det har aldrig været vigtigere for os løver at vise, hvor meget virksomhederne kæmper i den her tid, og hvor hårdt vi selv arbejder for vores investeringer. Vores fornemmeste opgave som investorer har været at sikre, at iværksætterne kommer gennem krisen som hele mennesker. Virksomhederne må dag for dag lægge nye planer. Den ene dag er de helt knust og deres livsværk og drøm er i grøften, og den næste dag er der håb igen, når der er udsigt til, at verden åbner. Jeg har stor respekt for, at de deler den proces og sårbarhed med hele Danmark, udtaler Jacob Risgaard i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: SE HER: Patrick Brylov gift med rigmandsdatter

Jacob Risgaard investerede blandt flere andre i virksomheden Geekd i sidste sæson af ‘Løvens hule’ (Foto: Per Arnesen)

Det første af i alt fire programmer af ‘Løvens Hule  – velkommen til virkeligheden’ sendes onsdag den 19. august klokken 20.00 på DR1 og DRTV.

LÆS OGSÅ: Kæmpe glæde: Oh Land har født