Dennis Knudsen viser rugemor frem inden fødslen

I dag bliver Dennis Knudsen far for anden gang, og nu viser han for første gang den kvinde, har har båret hans børn.

Stylist og makeupartist Dennis Knudsen, 57, er lige nu i USA for at tage imod sin anden søn, som i dag bliver født af en rugemor, men med donoræg fra en anden kvinde. Dennis Knudsen har aldrig lagt skjul på processen i at få børn, men det er første gang, han deler billeder af den kvinde, der har været med til at få det hele til at lykkes.

- Vi er så klar til Noah snart kommer til verden - om ca 18 timer, skrev Dennis Knudsen på Instagram tirsdag ved 21-tiden.

LÆS OGSÅ: TV 2-stjerne afslører graviditet

Dennis Knudsen har i forvejen sønnen Lucas på to, som har samme ægdonor som lillebror Noah, så de to bliver 100% biologiske søskende. Lucas er ligeledes båret af en amerikansk rugemor i Arkansas, som er samme kvinde, som i dag skal skal føde hans lillebror, Noah Gabriel. Ud fra billederne at dømme har Lucas et godt forhold til sin rugemor.

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Dennis Knudsen (@dennisknudsenprivate)

LÆS OGSÅ: Ung mor får job hos ‘Paradise’-par

I den første uges tid efter fødslen vil Dennis flytte sammen med den bærende mor og hendes to børn.

- Så er der også lidt familiekomsammen med Lucas’ søskende og hans mor. Heldigvis ville den bærende mor gerne have kontakt til os. Det er ikke altid rugemødre vil det, fortæller Dennis Knudsen til HER&NU.

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-dommer rykker videre

Valgte en søn

Dennis Knudsen kunne selv vælge, om han ville have en søn eller en datter anden gang, og der gik han bevidst efter en søn igen.

- Jeg har så meget af Lucas’ tøj, der kan genbruges, og hvis de kan gå til samme sportsgren, så vil det være det nemmeste, så han skal have en lillebror, afslørede Dennis tilbage i august 2020.

LÆS OGSÅ: WOW! Et velkendt ansigt tjekker ind i 'Bachelor'

Til HER&NU har Dennis Knudsen tidligere fortalt, at hvert barn beløber sig til en udgift på mellem 1 og 1,3 millioner kroner, men han har aldrig været i tvivl om, at Lucas ikke skulle være enebarn.

- Selvfølgelig skal Lucas have en søskende, han skal vokse op med, en han kan dele livet med, fortæller Dennis Knudsen.

LÆS OGSÅ: WOW! Melvin rykker til Norge